Vegansk mad kan være virkelig velsmagende, og jeg kan især godt lide det i de asiatiske varianter, hvor ingefær, hvidløg og soja kommer deres ret. Denne nudelret er sund og nærende, samtidig med at den er super velsmagende.
Sesamnudler med Tofu til 2 personer
Ingredienser:
250 g. fast tofu i store tern, f.eks. Naturli'
2 spsk. sojasauce
2 tsk. olie
100 g. edamamebønner
100 g. ærter
4 forårsløg, i skiver på skrå
100 g. grønne bønner, halverede
2 fed hvidløg, finthakket
1 stykke ingefær, finthakket
125 g. nudler, gerne fuldkorn
2 spsk. sesamfrø
Fremgangsmåde:
1. Vend tofu i 1 spsk. sojasauce og 1 tsk. olie. Lad det trække lidt.
2. Kog nudlerne i letsaltet vand, hæld vandet fra og køl dem straks af i koldt vand. Lad dem dryppe af.
3. Varm resten af olien i en wok og steg hvidløg og ingefær 1 min.
4. Tilsæt grøntsagerne og steg 2 minutter.
5. Tilsæt 2 spsk. vand og steg 1 minut.
6. Klip nudlerne i lidt mindre stykker og læg dem i wokken med halvdelen af sesamfrøene og marinaden fra tofuen. Steg for 2 min.
7. Tilsæt tofu og resten af sojasaucen og varm igennem.
8. Fordel i to store skåle og drys resten af sesamfrøene over.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar