lørdag den 21. november 2015

Klatkager




Det bedste ved risengrød er nok, at man kan lave klatkager dagen efter, hvis der er en rest tilbage. Sådan havde jeg det i hvert fald som barn, og de smager ikke dårligere fordi man bliver voksen.

Klatkager til 2 personer


Ingredienser:

300 g. risengrød
30 g. mel
2 spsk. mælk
½ æg
½ spsk. sukker
1/4 tsk. salt
½ tsk. vanillesukker

smør til stegning
kanelsukker og evt. syltetøj

Fremgangsmåde:

1. Rør risengrøden sammen med mel og mælk. Rør derefter æg, sukker, salt og vanille i.

2. Smelt smør på en stor slip let pande og sæt dejen i klatter med en spiseske. Lad dem steg 3-4 min ved jævn varme før de vendes og steger yderligere 3-4 min.

3. Server drysset med kanelsukker og evt. med syltetøj til.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar