onsdag den 27. januar 2016

Citronstegt Kylling og Lun Squashsalat med Citron og Pinjekerner




En lidt anden måde at servere en nem omgang kylling på en helt almindelig hverdagsaften. 

Citronstegt Kylling og Lun Squashsalat med Citron og Pinjekerner til 2 personer


Ingredienser:

Kylling:
2 kyllingebryster
revet skal af 1 citron
salt og peber
olie til stegning

Squashsalat:
2 små squash, kernerne skrabet ud og skåret i tern
1 bdt. forårsløg, i tynde ringe
1 potte persille, hakket
½ spsk. olie
20 g. pinjekerner
saft af ½ citron
salt og peber

125 g. fuldkornsnudler

Fremgangsmåde:

1. Gnid revet citronskal ind i kyllingen og krydr med salt og peber. Steg i olie til kyllingen er gennemstegt.

2. Kog nudlerne.

3. Varm olien på en pande og steg squash 5-6 min. til de får lidt farve.

4. Tilsæt forårsløg og pinjekerner og steg 2 minutter.

5. Tilsæt citronsaft og det meste af persillen. Smag til med salt og peber.

6. Server kylling med nudler, squashsalat og et drys persille. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar