fredag den 1. januar 2016

Daim Islagkage med Mandelbund




Jeg lavede denne dessert juleaften, og den er helt sikkert velegnet til de fleste festlige lejligheder og de fleste typer mennesker. Selv børnene spiser med.

Når jeg laver is bruger jeg gerne Dansukker bagsukker, da det nemmere bliver pisket helt ud i æggeblommerne, og dermed undgår jeg at isen krystalliserer. 

Daim Islagkage med Mandelbund, 6-8 personer


Ingredienser:

3 æggehvider
150 g. sukker
150 g. mandelmel

3 æggeblommer
1/2 dl. sukker
3 dl. piskefløde
2 dobbelt Daim (á 56 gram)

Fremgangsmåde:

1. Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i til en tyk marengs.

2. Vend mandelmel i æggemassen og fordel massen i en velsmurt springform. 

3. Bag 30-45 min ved 165 grader. Lad bunden afkøle helt.

4. Tag bunden ud af formen, rengør formen og for den helt med husholdningsfilm. Læg bunden tilbage i formen.

5. Pisk æggeblommer og sukker luftigt indtil sukkeret er opløst. Det tager lidt tid.

6. Pisk fløden til flødeskum og vend den i æggemassen. 

7. Hak Daim groft og vend i isen. Fordel isen ovenpå bunden og sæt den i fryseren til isen er frosen - jeg laver altid isen en dag i forvejen. 

8. Server isen pyntet med hakket Daim, mørk chokolade eller lignende. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar