En helt almindelig hjemmelavet vanilleis med chokoladebarer i små tern. Du kan bruge de chokoladebarer du bedst kan lide eller helt almindelig mørk chokolade, hvis du er mere til det.
Coulis er en smule syrligt og er et rigtig godt modstykke til den søde, fede is.
Vaniljeparfait med Chokoladebar og Hindbærcoulis til 8 personer
Ingredienser:
9 æggeblommer
250 g. sukker
2 spsk. vanillesukker
7 dl. piskefløde
6 chokoladebar (mars, snickers, bounty, raiders osv.)
400 g. frosne hindbær
200 g. sukker
Fremgangsmåde:
1. Pisk æggeblommer, vanillesukker og sukker hvidt og skummende ca. 5 min.
2. Pisk fløden til flødeskum og vend æggeblommerne i med en dejskraber.
3. Skær chokoladen i mindre stykker, ca. ½*½ cm. og vend den i isen.
4. Hæld isen i en 2 liters rugbrødsform eller en stor springform beklædt med husholdningsfilm og stil den i fryseren mindst 4 timer.
5. Bring hindbær og sukker i kog i en gryde og kog det et par minutter. Hæld det i en skål og lad det køle helt af.
6. Server isen med hindbærcoulis.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar