søndag den 21. februar 2016

Mørbradgryde med Soltørrede Tomater




Svinemørbrad er et rigtig lækkert stykke kød, som de fleste rigtig godt kan lide. Jeg kan derfor godt lide at finde nye og spændende måder at servere den på. I denne ret ligger mørbradbøffer i en sauce af soltørret tomat og spinat og der er smeltet mozzarella på hvert stykke kød. En virkelig lækker ret til hverdag og fest. 

Mørbradgryde med Soltørrede Tomater til 4 personer


Ingredienser:

1 stor svinemørbrad (500-600 gram)
olie til stegning
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
50 g. hakkede, soltørrede tomater i olie 
1/4 liter vand
250 g. hel frosset spinat, optøet
maizena
salt og peber
1 kugle mozzarella, gerne light, i 8 skiver

Fremgangsmåde:

1. Afpuds mørbraden og skær den i 8 bøffer. Brun dem godt i olie i en stor, dyb pande og tag dem op.

2. Steg løg, hvidløg og soltørrede tomater på panden ca. 5 min

3. Tilsæt vand, bring i kog og kog under låg 5 min.

4. Tilsæt spinaten og bring i kog. Jævn med maizena udrørt i vand og smag til med salt og peber.

5. Læg mørbradbøfferne ned i saucen og læg en skive mozzarella over hver bøf. Løg låg på panden og varm igennem ca. 5 min. Server med f.eks. stegte kartofler eller ris. 




Ingen kommentarer:

Send en kommentar