Denne ret er et fint og noget hurtigere alternativ til koteletter i fad.
Koteletter med Paprika og Champignonsauce til 2 personer
Ingredienser:
2 svinekoteletter
1 tsk. paprika
salt og peber
olie til stegning
250 g. champignon, i skiver
1 fed hvidløg, finthakket
1 dl. bouillon
1 dl. creme fraiche
2 tsk. maizena
1 tsk. paprika
salt og peber
1 håndfuld timian
100 g. ris, gerne fuldkorn
Fremgangsmåde:
1. Kog risene.
2. Krydr koteletterne med paprika, salt og peber og brun dem godt i olie på begge sider. Tag dem af panden.
3. Svits champignon på panden til vandet løber fra og er fordampet.
4. Tilsæt hvidløg og bouillon og bring i kog.
5. Rør maizena i creme fraiche og rør det i saucen. Varm igennem og krydr med paprika, salt og peber.
6. Læg koteletterne i saucen og lad det simre 3-4 min. alt efter tykkelse.
7. Server koteletter og sauce med ris og et drys timian.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar