Forsommeren er lige med asparges i mit hjem, og i år er jeg kommet godt i gang med også at bruge de hvide asparges. Denne tilbehørsret er super lækker til f.eks. fisk eller fjerkræ.
Dampede Hvide Asparges med Estragoncreme til 2 personer
Ingredienser:
500 g. hvide asparges
1 lille løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 tsk. olie
1 dl. aspargesvand
1 dl. madlavningsfløde
1 tsk. maizena udrørt i lidt vand
3 stilke estragon, finthakkede blade
1 tsk. sennep
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Skræl asparges og knæk enderne af.
2. Kog asparges i letsaltet vand ca. 5 min. Tag asparges op og gem vandet. Hold asparges varme.
3. Sauter løg og hvidløg i olie til de er bløde.
4. Tilsæt aspargesvand og fløde og bring i kog. Jævn med maizena.
5. Tilsæt estragon og sennep og smag til med salt og peber.
6. Server asparges overhældt med creme som tilbehør til f.eks. fisk eller kylling.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar