fredag den 10. juni 2016

Hindbærmousse med Friske Bær




Dejlig mild hindbærmousse med friske hindbær. Smager sødt af sommer i haven.

Hindbærmousse med Friske Bær til 4 personer


Ingredienser:

saft af 1 citron
1 vanillestang, kornene
200 g. frosne hindbær
100 g. sukker
4 blade husblas
1 æggehvide
20 g. flormelis
2½ dl. piskefløde eller Maizena til piskning

100 g. friske hindbær
1 spsk. flormelis

Fremgangsmåde:

1. Varm forsigtigt citronsaft, vanillekorn, hindbær og sukker op i en gryde og rør til sukkeret er smeltet. 

2. Læg husblas i blød i koldt vand 10 min. 

3. Pres vandet af og læg husblasen i gryden med hindbær. Rør til den er helt smeltet. 

4. Blend hindbærmassen med en stavblender og hæld den igennem en fintmasket si, så kernerne sies fra.

5. Lad pureen køle til den er fingervarm.

6. Pisk æggehvide og flormelis til marengs og vend det i hindbærmassen.

7. Pisk fløden til skum og vend også denne i massen.

8. Fordel moussen i 4 portionsglas eller en skål og sæt på køl mindst 2-3 timer. 

9. Pynt med hindbær og drys flormelis gennem en si. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar