onsdag den 5. oktober 2016

Burger med Rødbedeslaw




En traditionel burger med et lille twist og rødkålsslaw som tilbehør.

Burger med Rødbedeslaw til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket oksekød
olie til stegning
salt og peber
½ rødløg, finthakket
1 stor avocado, skiver
2 store burgerboller, gerne fuldkorn
2 spsk. mayonnaise
1/4 bakke rucola
2 spsk. ketchup

2 store rødbeder, revne
1 cm. frisk ingefær, finthakket
1 spsk. citronsaft
½ tsk. flydende honning
½ spsk. sesamfrø

Fremgangsmåde:

1. Rør ingefær, citronsaft, honning og sesamfrø sammen og vend rødbederne i. Smag evt. til med salt og lad det trække til burgerne er færdige.

2. Form to flade bøffer af kødet og krydr med salt og peber. Steg kort i olie på begge sider.

3. Varm burgerbollerne og smør underen med mayonnaise og overen med ketchup.

4. Læg rucola på underen og læg bøffen over. Læg avocadoskiver på og drys med rødløg.

5. Læg overen på og server med rødbedeslaw. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar