Sundhedsmyndighederne prøver, ofte forgæves, at få os til at spise fisk to gange om ugen. Det gør de fordi fisk er sundt for vores krop og hjerne, og jeg tænker, at det er en rigtig god ide at følge den anbefaling. Det sagt, så kan det være svært at gøre fisken rigtig spændende, især så børn og unge også vil spise den.
Især laks og andre fede fisk er sunde for vores krop og hjerne, og de beskytter mod en lang række sygdomme. Her er laksen lagt i en burger med en lækker creme.
Lakseburger med Rejer og Dildcreme til 2 personer
Ingredienser:
250 g. laks
salt og peber
olie til stegning
1 dl. creme fraiche
½ rødløg, finthakket
75 g. rejer
1 potte dild, fintsnittet
salt og peber
2 store eller 4 små burgerboller, helst fuldkorn
salatblade
Fremgangsmåde:
1. Krydr laksen med salt og peber og steg den i olie til den netop er gennemstegt.
2. Rør creme fraiche med rødløg, rejer og dild og smag til med salt og peber.
3. Varm burgerbollerne, flæk dem og læg salt, laks i flager og rejecreme i. Server.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar