Det er ikke nemt at tage et ordentligt billede af de lækre hakkebøffer i den dejlige sauce, men lad dig ikke snyde, for her er virkelig en lækkerbisken, der sagtens kan gøre sig til på bordet, når der er gæster.
Hakkebøffer i Rød Peberfrugtsauce med Persille og Feta til 2 personer
Ingredienser:
300 g. hakket oksekød
½ spsk. sennep
½ potte persille, finthakket
salt og peber
1 lille løg, finthakket
½ rød peber, små tern
50 g. bacon i tern
35 g. koncentreret tomatpure
½ tsk. sennep
½ tsk. tørret rosmarin
½ spsk. paprika
1/4 tsk. røget paprika
2½ dl. madlavningsfløde
½ tsk. sukker
salt og peber
½ rød peber, meget små tern
50 g. feta
½ potte persille, finthakket
100 g. ris
Fremgangsmåde:
1. Kog risene i letsaltet vand.
2. Rør kødet sammen med sennep, persille, salt og peber, form to bøffer og brun dem kort i olie. Tag dem af panden.
3. Steg bacon sprødt på panden.
4. Tilsæt løg og peberfrugt og steg et par minutter.
5. Tilsæt tomatpure, sennep og krydderier og rør rundt.
6. Tilsæt fløde, varm igennem og smag til med sukker, salt og peber.
7. Læg bøfferne i saucen, læg låg på og kog 10 min ved svag varme.
8. Drys bøffer og sauce med persille, peberfrugt og smuldret feta og server med ris.
Tak Tina, det ser så lækker ...
SvarSletHilsen
Abid Bhatti
indisk takeaway