Rigtig mange retter kan laves både vegansk/vegetarisk og med kød, og fremover vil der være flere opskrifter med denne mulighed. I denne wok skiftede jeg svinekødet ud med Soy4you bites. De fås i større supermarkeder, typisk på hylden med Knorr lasagne pakker og lignende. De koster ca. 25 kr. og passer til 4 portioner, så prisen er ikke højere end kød.
Wok med Spidskål og Gulerødder til 2 personer
Ingredienser:
50 g. Soy4you bites (eller 200 g. svinekød i tern)
2½ dl. grønsagsbouillon (ikke hvis du bruger kød)
1 spsk. olie
1 chili, finthakket
1 tommelfingerstort stykke ingefær, finthakket
1/4 spidskål, snittet
4 gulerødder, stave
4 forårsløg, ringe
2 spsk. teriyakisauce
2 spsk. limesaft
salt
½ dl. peanuts
100 g. basmatiris
Fremgangsmåde:
1. Hæld bouillon over soy4you og lad det trække 10 min. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af.
2. Kog risene 10 min i letsaltet vand, hæld vandet fra og lad risene trække under låg til resten er færdigt.
3. Varm olien i en wok og steg bites/kød, hvidløg og chili ca. 1 min.
4. Tilsæt spidskål, gulerødder og forårsløg og steg ca. 7-8 min til gulerødderne er mære med bid i.
5. Rør sojasauce og limesaft sammen og vend det i retten med salt og peanuts. Varm igennem og server med kogte ris.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar