En lidt anderledes version af pizzasneglen.
Snegle med Rucola og Feta, 12 stk.
Ingredienser:
25 g. gær
2½ dl. lunkent vand
1 tsk. salt
1 tsk. flydende honning
100 g. fuldkornshvedemel
ca. 300 g. hvedemel
½ bakke rucola, grofthakket
1 dl. basilikumpesto
150 g. feta
salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt salt, honning og fuldkornshvedemel.
2. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Hæver lunt og tildækket 45 min.
3. Rul dejen ud til ca. 30 x 40 cm og smør basilikum på. Drys med salt og peber og fordel rucola og smuldret feta herover.
4. Rul dejen sammen til en roulade på den lange led og skær i 12 skiver. Læg skiverne på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve lunt og tildækket 30 min.
5. Bag sneglene 15-20 min ved 200 grader.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar