søndag den 4. februar 2018

Salat med Kylling, Guacamole og Quesadilles





En super nem måltidssalat med et mexicansk twist.

Salat med Kylling, Guacamole og Quesadilles til 2 personer


Ingredienser:

2 kyllingbrystfileter, strimler
½ spsk. flydende honning
1 tsk. stærk chilisauce
1 avocado
2 spsk. creme fraiche
1 fed hvidløg, presset
1 tomat, uden kerner i små tern
1/4 rødløg, finthakket
1 hjertesalat, strimlet
150 g. cherrytomater, halve
1/4 agurk, tern
1 blodgrape, halve fileter
2 tortillas, gerne fuldkorn
50 g. revet ost
1 bdt. koriander, hakket

Desuden: olie og salt

Fremgangsmåde:

1. Steg kyllingen i olie til den er gylden og gennemstegt. Tilsæt honning, chilisauce og salt og steg kort. Tag af panden.

2. Mos avocadokødet og rør det sammen med creme fraiche, hvidløg, tomattern og rødløg. Krydr med salt.

3. Læg en tortilla på en stor tør stegepande, drys ost og halvdelen af koriander over og læg den anden tortilla øverst. Steg til osten smelter og tortilla er gylden. Vend ved hjælp af en tallerken og steg på den anden side.

4. Anret salat, tomat, agurk og grapefrugt på to tallerkener og top med kylling og guacamole. Drys med koriander og server med quesadillas i trekanter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar