torsdag den 14. juni 2018

Gazpacho med Ristede Kikærter




Gazpacho er en klassisk kold italiensk suppe, som er virkelig lækker på en lun sommerdag. Her er den serveret med ristede kikærter og groft brød.

Gazpacho med Ristede Kikærter til 2 personer


Ingredienser:

½ agurk (1/4 i små tern, 1/4 i større tern)
1 grøn peber (1/4 i små tern, 3/4 i større tern)
1 rød peber (1/4 i små tern, 3/4 i større tern)
100 g. cherrytomater (uden kerne i små tern)
½ løg (tern)
1 fed hvidløg (hakket)
300 g. hakkede tomater
1 rød chili (hakket)
½ citron (saft)
1 ds. kikærter (skyllede og afdryppede)
2 tsk. indisk krydderi 
groft brød

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Bland tomater, peberfrugter og agurker i små tern og sæt det i køleskabet.

2. Rist kikærterne i olie ca. 5 min. tilsæt indisk krydderi og salt og rist et par min. mere. Tag af varmen.

3. Blend løg, hvidløg, store tern agurk, store tern peberfrugt, hakkede tomater og chili til en glat suppe. Brug en blender eller en minihakker. I minihakkeren kan det være nødvendigt at blende i to omgange. 

4. Tilsæt 1 spsk. olivenolie og smag til med citronsaft, salt og peber. 

5. Anret suppen i to skåle og læg 2 isterninger i hver. Top med små grøntsagstern og kikærter og server med brød. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar