Denne kreation blev til, da jeg tømte køleskabet for varer, der var til overs eller trængte til at blive brugt. Det er en flad røsti, som jeg spiste til frokost. Den kan bruges i mange andre sammenhænge, og du kan tilsætte de rester, der er i dit køleskab.
Kartoffel- og Gulerodsrøsti til 2 personer
Ingredienser:
500 g. kartofler (groft revet)
300 g. gulerødder (groft revet)
1 løg (finthakket)
4 fed hvidløg (presset)
1 chili (finthakket)
1 potte persille (hakket)
2 æg
Desuden: olie, salt og peber
Fremgangsmåde:
1. Pres mest mulig væde ud af kartoflerne.
2. Rør kartofler, gulerødder, løg, hvidløg, chili, persille og æg sammen i en stor skål. Smag til med salt og peber.
3. Tag et ovnfast fad af metal eller støbejern og smør det med et godt lag olie. Tryk kartoffelmassen ned i fadet og godt sammen. Dryp olie ovenpå.
4. Bag røsti 30 min ved 225 grader. Brug varmluft de sidste 5-10 min.
5. Server røsti som den er eller læg den sammen med f.eks. ost.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar