fredag den 18. august 2017

Pita med Aubergineboller




Mange kender til pita med falafler, men det behøver ikke nødvendigvis være kikærter, vi putter i det veganske pitabrød. I denne opskrift har jeg lavet stegte aubergineboller, som smager dejligt mellemøstligt på samme måde som kikærter.

Pita med Aubergineboller til 2 personer


Ingredienser:

1 stor aubergine, tern
2 fed hvidløg, presset
½ dl. hakket persille
½ tsk. spidskommen
salt og peber
ca. ½ dl. rasp
olie til stegning

125 g. cherrytomater, halve
½ agurk, tern
1 hjertesalat, snittet

2 dl. yoghurt naturel
½ dl. hakket persille
salt og peber

2-4 pitabrød, gerne fuldkorn

Fremgangsmåde:

1. Kog auberginetern 20 min, hæld vandet fra og mos dem med en kartoffelmoser eller en gaffel.

2. Rør aubergine sammen med hvidløg, persille, spidskommen, salt og peber. Rør rasp i til konsistensen er som en frikadellefars.

3. Form flade boller med en våd ske og en våd håndflade og steg i olie ca. 5 min på hver side. 

4. Rør en dressing af yoghurt, persille, salt og peber og lun pitabrødene.

5. Fyld pitabrød med salat, tomat, agurk, aubergineboller og dressing. 

torsdag den 17. august 2017

Hakkebøf med Pastasalat og Grillet Squash



Hverdagsmad som hele familien kan lide.

Hakkebøf med Pastasalat og Grillet Squash til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket oksekød
salt og peber
1 squash, i kvarte på langs
olie til stegning

100 g. pasta, gerne fuldkorn
250 g. cherrytomater, halve eller kvarte
100 g. majs
2 forårsløg, snittet
½ potte purløg, klippet

1 spsk. olivenolie
½ spsk. vineddike
1 tsk. flydende honning
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand, hæld vandet fra og afkøl med det samme i koldt vand. Dryp godt af.

2. For kødet til to hakkebøffer og krydr med salt og peber. Steg bøffer og squash i olie ca. 10 min i alt.

3. Bland pasta, tomater, majs og forårsløg. 

4. Rør olivenolie, vineddike og honning sammen og krydr med salt og peber.Vend i salaten.

5. Server bøffer med squash og pastasalat. 

onsdag den 16. august 2017

Teriyakibagt Laks




Laks er i sig selv virkelig lækkert, men det er ikke nogen grund til ikke at give det endnu et pift op af skalaen. Her er den marineret i teriyakimarinade og drysset med sesam.

Teriyakibagt Laks til 2 personer


Ingredienser:

2 stykker laks a ca. 125 gram
3 spsk. teriyakimarinade
2 spsk. sesamfrø

Fremgangsmåde:

1. Læg laksen i et ovnfast fad og pens den med halvdelen af marinaden. Sæt i ovnen 10 min ved 200 grader.

2. Pensl laksen med resten af marinaden og drys med sesamfrø. Sæt den i ovnen yderligere 8 min og server med f.eks. ris og grøntsager.

tirsdag den 15. august 2017

Wok med Nudler og Røget Tofu




En dejlig vegansk hverdagswok med en røget smag fra tofuen. En god mulighed for at tømme grøntsagsskuffen. 

Wok med Nudler og Røget Tofu til 2 personer


Ingredienser:

200 g. røget tofu (fås I aldi), i tern
125 g. nudler, gerne fuldkorn
1 spsk. olie
150 g. grønkål eller spinat, hakket
4 forårsløg, snittet
2 store gulerødder, tern
½ broccoli, små buketter
½ dl. sojasauce
1 tsk. chilisauce

Fremgangsmåde:

1. Kog nudlerne i letsaltet vand. Dryp af og klip dem i mindre stykker med en stor saks.

2. Steg grønkål, forårsløg, gulerødder og broccoli til det hele er mørt.

3. Tilsæt tofu, sojasauce og chilisauce og varm godt igennem.

4. Vend nudlerne i, smag til  og server.

mandag den 14. august 2017

Wok med Spidskål og Gulerødder



Rigtig mange retter kan laves både vegansk/vegetarisk og med kød, og fremover vil der være flere opskrifter med denne mulighed. I denne wok skiftede jeg svinekødet ud med Soy4you bites. De fås i større supermarkeder, typisk på hylden med Knorr lasagne pakker og lignende. De koster ca. 25 kr. og passer til 4 portioner, så prisen er ikke højere end kød. 

Wok med Spidskål og Gulerødder til 2 personer


Ingredienser:

50 g. Soy4you bites (eller 200 g. svinekød i tern)
2½ dl. grønsagsbouillon (ikke hvis du bruger kød)
1 spsk. olie
1 chili, finthakket
1 tommelfingerstort stykke ingefær, finthakket
1/4 spidskål, snittet
4 gulerødder, stave
4 forårsløg, ringe
2 spsk. teriyakisauce
2 spsk. limesaft
salt
½ dl. peanuts
100 g. basmatiris

Fremgangsmåde:

1. Hæld bouillon over soy4you og lad det trække 10 min. Hæld vandet fra og lad dem dryppe af.

2. Kog risene 10 min i letsaltet vand, hæld vandet fra og lad risene trække under låg til resten er færdigt.

3. Varm olien i en wok og steg bites/kød, hvidløg og chili ca. 1 min.

4. Tilsæt spidskål, gulerødder og forårsløg og steg ca. 7-8 min til gulerødderne er mære med bid i. 

5. Rør sojasauce og limesaft sammen og vend det i retten med salt og peanuts. Varm igennem og server med kogte ris. 

søndag den 13. august 2017

Spicy Kyllingesalat med Peanuts





En lækker måltidssalat, som er fyldig nok til aftensmaden. Kylling kan let byttes ud med f.eks. tun, laks, avocado eller kikærter ristet i lidt olie.

Spicy Kyllingesalat med Peanuts til 2 personer


Ingredienser:

2 forårsløg, fintsnittet
½ chili, finthakket
½ spsk. finthakket ingefær
½ dl. peanuts, hakkede
1 spsk. limesaft
1 spsk. olivenolie
1 hjertesalat, snittet
125 g. cherrytomater, halve
½ agurk, tern
150 g. stegt kylling

150-200 g. groft brød

Fremgangsmåde:

1. Bland forårsløg, chili, ingefær, peanuts, limesaft og olivenolie og krydr med salt og peber. 

2. Anret salat, tomat og agurk på et stort fad og hæld dressingen ud over. Anret kylling øverst og server med brød.



torsdag den 10. august 2017

Marineret Kylling i Fad med Grøntsager




En simpel ret, der er nem at lave og samtidig smager dejligt. Marinaden på kyllingen gør retten sødlig og meget velsmagende.

Marineret Kylling i Fad med Grøntsager til 2 personer


Ingredienser:

250 g. kyllingebryst, strimler
1 stort løg, skiver
2 peberfrugter, strimler
250 g. champignon, skiver
1 spsk. olie

1 spsk. olivenolie
1 spsk. ketchup
1 tsk. citronsaft
1 spsk. brun farin
1 spsk. sojasauce
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Rør olie, ketchup, citronsaft, farin og sojasauce sammen og krydr med salt og peber.

2. Læg kyllingen i et ovnfast fad og vend med marinaden.

3. Steg løg, peberfrugt og champignon i olie til champignonerne er faldet sammen og vandet dampet fra. Krydr med salt og peber.

4. Hæld grøntsagerne over kyllingen og sæt i ovnen 30 min ved 200 grader. Server med ris.