onsdag den 22. marts 2017

Kyllingepie med Porre og Champignon



Kyllingepie er en af mine absolutte liveretter. Jeg elsker blandingen af kylling og champignon, og butterdej går man aldrig helt af vejen med.

Jeg glemte at tage et billede, da tærten var nybagt, så bær over med det lidt sammenfaldne udtryk.

Kyllingepie med Porre og Champignon til 2 personer


Ingredienser:

150 g. kyllingebryst, strimler
olie til stegning
2 porre, tynde ringe
200 g. champignon, skiver
1 lille løg, tynde skiver
1 tsk. tørret timian
1 spsk. mel
2 dl. hønsebouillon
salt og peber
1 rulle butterdej
1 sammenpisket æg

Fremgangsmåde:

1. Steg kylling i olie til det er brunet på alle sider.

2. Steg løg, porre, timian og champignon 3-4 min til det falder sammen. 

3. Hæld mel i blandingen og rør godt rundt. Tilsæt hønsebouillon lidt efter lidt og kog godt igennem til konsistensen er tyk sauce.

4. Smag til med salt og peber og vend kyllingen i.

5. Del butterdejen i 1/3 og 2/3. Stræk det lille stykke så det dækker bunden af en lille, høj, smurt tærteform eller en smurt springform. 

6. Hæld fyldet over og dæk med det store stykke butterdej. Pres godt ned i siderne så fyldet kommer ind i dejen. 

7. Pensl med sammenpisket æg og bag 30 min ved 180 grader. Server med en skål salat. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar