onsdag den 10. januar 2018

Pasta med Røget Laks og Rucola





Det er sundt at spise masser af fisk, og især den fede fisk er god for kroppen. Her er den en del af en pastaret med fuldkornspasta og rucola. 

Pasta med Røget Laks og Rucola til 2 personer


Ingredienser:

150 g. pasta, gerne fuldkorn
100 g. røget laks, strimler
100 g. rucola, skyllet og afdryppet
½ løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
½ spsk. olie
1½ dl. madlavningsfløde
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Steg løg og hvidløg klare i olie. Tilsæt madlavningsfløde, varm igennem og krydr med salt og peber.

3. Hæld vandet fra pastaen og vend den i saucen sammen med rucola. Kog kort til rucola falder sammen.

4. Vend laks i retten og server.

tirsdag den 9. januar 2018

Butternut Squash med Chili sin Carne





Vegansk mad til en kødfri dag med masser af smag. Jeg brugte vegansk ost, men man kan naturligvis bruge helt almindelig revet ost.

Butternut Squash med Chili sin Carne til 2 personer


Ingredienser:

1 stor butternut squash

1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
½ chili, finthakket
1 tsk. røget paprika
½ tsk. kanel
1 tsk. spidskommen
1 dåse kidneybønner, skyllede og afdryppede
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse koncentreret tomatpure
15 g. mørk chokolade, hakket
1 spsk. æbleeddike

100 g. cheddar (vegansk)

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Halver butternut squash, fjern kernerne og skær tern i græskarkødet uden at skære igennem skallen. Pensl med olie og bag 45 min ved 200 grader.

2. Svits løg, hvidløg og chili i olie. Tilsæt tomater, tomatpure og krydderier og bring i kog.

3. Tilsæt bønner, chokolade og eddike og kog til butternut squash er færdige. Smag til med salt og peber.

4. Skrab kødet ud af butternut squash bådene og rør det i tomatsaucen. Fordel saucen i de udhulede squash og drys med ost. Bag 10 min.

5. Server squash som de er eller med f.eks. ris eller brød.

mandag den 8. januar 2018

Parmesan-paneret Kylling med Broccolimos





En lidt anderledes stegt kylling med tilbehør af kartoffel-broccolimos.

Parmesan-paneret Kylling med Broccolimos til 2 personer


Ingredienser:

2 stk. kyllingebryst
½ dl. rasp
30 g. revet parmesan
salt og peber
1 tsk. tørret rosmarin
1 æg, sammenpisket
1 tsk. sennep
½ dl. mel
1 spsk. olie

1 broccoli, buketter
400 g. kartfler, tern
1 spsk. olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog kartoflerne 15 min i usaltet vand.

2. Vend først kyllingen i mel, derefter æg pisket med sennep og til sidst en blanding af rasp, parmesan, rosmarin, salt og peber.

3. Steg kyllingen i olie til den er gennemstegt. Pas på den ikke bliver for mørk.

4. Læg broccolien ned til kartoflerne og kog 5 min mere.

5. Hæld vandet fra kartofler og broccoli og mos det. Rør olivenolie i mosen og smag til med salt og peber. Server til kyllingen.

lørdag den 6. januar 2018

Cheesecake i Glas med Havreknas og Brombær




Jeg lavede denne dessert som en del af en dessertsymfoni nytårsaften, og den er virkelig lækker. Portionen til 4 personer passer til 8 personer som en del af en symfoni.


Cheesecake i Glas med Havreknas og Brombær til 4 personer


Ingredienser:

60 g. sukker
30 g. grove havregryn
30 g. mandelmel

50 g. hvid chokolade
1 knsp. flagesalt

200 g. flødeost 
200 g. creme fraiche
75 g. sukker
1 tsk. vanillesukker
1 spsk. citronsaft

100 g. brombær

Fremgangsmåde:

1. Smelt forsigtigt sukkeret på en pande til det er en gylden karamel. Tag panden af varmen og vend havregryn og mandelmel i. Hæld ud på bagepapir og lad det afkøle 10 min før du skiller det ad med fingrene. Køl helt af.

2. Hak den hvide chokolade groft og læg den på bagepapir på en bageplade. Sæt i ovnen ved 120 grader og bag 10 min. Rør rundt og bag yderligere 10 min. Tag ud af ovnen, drys med flagesalt, og lad det køle på bagepapiret.

3. Pisk flødeost, creme fraiche, sukker, vanillesukker og citronsaft sammen.

4. Fordel havreknaset i bunden af 4 grad. Fordel cremen herover, læg bær øverst og drys med hvid chokolade.

torsdag den 4. januar 2018

Risotto med Ristede Svampe og Frisk Spinat




Vegetarisk risotto med masser af grøntsager. Hvis du erstatter smør og parmesan med veganske alternativer er opskriften endda vegansk.

Risotto med Ristede Svampe og Frisk Spinat til 2 personer


Ingredienser:

3 gulerødder, små tern
½ løg, finthakket
1 tsk. olie
1 tsk. smør
150 g. risottoris (aborioris)
½ liter grønsagsbouillon
salt og peber

300 g. svampe, skiver
½ spsk. olie
100 g. frisk spinat, skyldet og groft hakket
1 spsk. smør
25 g. revet parmesanost

Fremgangsmåde:

1. Svits skalotteløg i olie og smør til det bliver blankt.

2. Tilsæt gulerødder og ris og svits til risene bliver klare.

3. Tilsæt lidt bouillon og kog under jævnlig omrøring til bouillonen cremet. Gentag i ca. 20 min til risene er møre.

4. Steg svampene i olie til de er sprøde og gyldne.

5. Tilsæt spinat, smør og parmesanost til risene og varm igennem. Smag til med salt og peber og vend svampene i.




onsdag den 3. januar 2018

Julekringle




En lidt anderledes kringle, der er fyldt med en julekrydret appelsinremonce og dekoreret med hvid chokolade og rødt og grønt pynt.





Julekringle, 12 personer


Ingredienser

25 g. gær
1 dl. mælk
1 æg
1 spsk. sukker
½ tsk. kardemomme
1/4 tsk. salt
100 g. blødt smør
ca. 300 g. hvedemel

65 g. blødt smør
65 g. lys muscovadosukker
1 spsk. kanel
1 tsk. stødt nellike
½ tsk. kardemomme
½ tsk. stødt ingefær
revet skal af 1 appelsin
50 g. marcipan

100 g. hvid chokolade
2 spsk. frysetørrede hindbær
2 spsk. hakkede pistacienødder

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i mælk og tilsæt æg, sukker, kardemomme, salt og smør.

2. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt godt. Hæver lunt og tildækket 45 min.

3. Rør smør muscovadosukker, kanel, nelliker, kardemomme, ingefær, appelsinskal og marcipan sammen.

4. Del dejen i to og rul hver ud til firkanter på 20 x 30 cm.

5. Fordel fyldet langs midten af de to firkanter dej, på den lange led, og fold siderne ind over. Tryk lidt sammen og læg på bagepapir på en bageplade. Hæver lunt og tildækket 45 min.

6. Bag kringlerne ca. 15 min ved 200 grader. Lad den køle lidt af.

7. Smelt chokoladen over vandbad og dekorer kringlerne med den. Pynt med nødder og hindbær.

tirsdag den 2. januar 2018

Kartoffelsuppe med Hvidløgsbrød





En traditionel kartoffelsuppe med porre. Her med sprødt hvidløgsbrød. 

Kartoffelsuppe med Hvidløgsbrød til 2 personer


Ingredienser:

2 bagekartofler, tern
2 porrer, ringe
1 spsk. olie
8 dl. grønsagsbouillon
½ tsk. timian
salt og peber

1 potte persille, finthakket
2 fed hvidløg, presset
2 tsk. olivenolie
1 fuldkornsflute, tykke skiver

Fremgangsmåde:

1. Svits kartofler og porre i olie et par minutter.

2. Tilsæt bouillon og timian og kog under låg ca. 20 min.

3. Rør det meste af persillen, hvidløg og olivenolie sammen og smør det på flutes. Bag dem 10 min ved 200 grader til de er sprøde.

4. Tag gryden af varmen og blend suppen. Smag til med salt og peber og server med flutes og et drys persille.