torsdag den 31. marts 2016

Korianderkylling og Rispilaf med Champignon




Rispilaf og kylling går godt i spænd med de søde appelsinfileter i denne meget nemme og sunde hverdagsret. 

Korianderkylling og Rispilaf med Champignon til 2 personer


Ingredienser:

150 g. champignon, skiver
1 tsk. olie
1 løg, finthakket
1 tsk. olie
120 g. ris
1 tsk. fintrevet ingefær
2 spsk. limesaft
2½ dl. hønsebouillon
salt og peber

200 g. kyllingeinderfilet
1 tsk. stødt koriander
salt og peber
1 tsk. olie
1 appelsin
½ potte persille

Fremgangsmåde:

1. Svits champignon i olie og tag dem op. 

2. Svits løg i olie til de er klare.

3. Tilsæt ris og steg ca. 2 min. 

4. Tilsæt ingefær, lime og bouillon og bring i kog. Kog under låg ca. 20 min.

5. Krydr kyllingen med koriander, salt og peber og steg den i olie. 

6. Skær top og bund af appelsinen og skær derefter skrællen af. Skær fileterne ud af appelsinen med en skarp kniv.

7. Rør champignon i pilaffen og smag til med salt og peber. Server med kylling og appelsin og et drys persille. 

onsdag den 30. marts 2016

Pastasalat med Kylling og Vindruer




En rigtig lækker pastasalat, der er super lækker som madpakke men også sagtens kan spises hjemme i weekenden. 

Pastasalat med Kylling og Vindruer til 3 personer


Ingredienser:

120 g. pasta, gerne fuldkorn
2 spsk. mayonnaise
2 tsk. grøn pesto
2 spsk. creme fraiche
salt og peber
150 g. kogt/stegt kylling
150 g. edamamebønner
3 gulerødder, revne
150 g. vindruer, halve uden sten
125 g. cherrytomater, halverede

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand, hæld vandet fra og køl straks pastaen i koldt vand.

2. Rør mayonnaise, pesto og creme fraiche sammen og smag til med salt og peber.

3. Bland pasta med kylling i tern, edamamebønner, gulerødder, vindruer og tomater. 

4. Vend dressingen i og fordel pastasalaten i 3 plastbøtter. 

tirsdag den 29. marts 2016

Kokoskylling fra Caribien




En nem wok-ret med kylling og en lækker smag af kokos og frisk mango. 

Kokoskylling fra Caribien til 2 personer


Ingredienser:

1 chili, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 forårsløg, finthakket
1 tsk. paprika
1/4 tsk. kanel
1/4 tsk. allehånde
1/4 tsk. muskat
1 dl. kokosmælk

250 g. kyllingebryst, strimler
1 spsk. olie
1 rød peber, strimler
2 forårsløg, ringe
150 g. champignon, skiver
2 gulerødder, skiver
½ mango, tern
1 spsk. cashewnødder
2 spsk. kokosmel
salt og peber

100 g. jasminris
kokosmel

Fremgangsmåde:

1. Bland chili, hvidløg, forårsløg, paprika, kanel, allehånde, muskat og kokosmælk. Vend kyllingen i og lad den stå på køl mindst 15 min - gerne længere.

2. Varm olien i en wok. Tag kødet op af marinaden og stegt det i olie. Gem marinaden. Tag kødet op når det er stegt.

3. Steg grøntsagerne til de er møre og vend kødet i igen. 

4. Tilsæt mango, cashewnødder, kokosmel og marinaden og varm godt igennem. Smag til med salt og peber.

5. Server med ris og et drys kokosmel. 



mandag den 28. marts 2016

Spansk Omelet




Nem aftensmad i én pande - så er der mindre opvask. Skal du lave til flere end to personer bør du bruge to pander. Eller lave retten i et metal-fad i ovnen.

Spansk Omelet til 2 personer


Ingredienser:

1 løg, tynde skiver
400 g. kartofler, skrællet og i tern
½ spsk. olie
1 peberfrugt, tern
70 g. chorizo, strimler
4 æg
½ potte purløg, finthakket

Fremgangsmåde:

1. Svits løg og kartofler i olie i en stor pande ca. 10 min for jævn varme til kartoflerne er gyldne og møre. Tag det af panden.

2. Steg chrozio og peberfrugt ca. 5 min på panden. 

3. Tilsæt kartofler og løg og steg 2-3 min.

4. Pisk æggene sammen og hæld over fyldet. Steg ved jævn varme ca. 10 min.

5. Sæt panden i ovnen under grillen og grill overfladen til den er gylden. Server drysset med purløg. 

Alternativ: Læg fyldet i et metal-fad og hæld æggene over. Bag i ovnen ca. 25 min ved 200 grader.

søndag den 27. marts 2016

Kanelbrownie



Svampet og blød brownie med smag af kanel og sprøde nødder på toppen. Kagen skal helst bages dagen før den skal spises, da den ellers falder lidt fra hinanden som på billedet.

Kanelbrownie, 24 stykker


Ingredienser:

300 g. smør
300 g. mørk chokolade, grofthakket
6 æg
375 g. sukker
200 g. mel
1½ tsk. bagepulver
2 tsk. vanillesukker
3 tsk. stødt kanel
75 g. grofthakkede valnødder

Fremgangsmåde:

1. Smelt smørret i en gryde over lav varme og smelt chokoladen heri. Lad det køle lidt af.

2. Pisk æg og sukker luftigt. 

3. Bland mel, bagepulver, vanille og kanel og rør det i æggesnapsen.

4. Rør chokoladesmørret i og fordel i en stor bradepande (25 x 40 cm) beklædt med bagepapir. 

5. Drys nødder øverst og bag 15-20 min ved 200 grader. Den skal være lidt klæg i midten.

6. Lad kagen køle af, dæk den til og server næste dag. 

lørdag den 26. marts 2016

Madplan uge 13 - Forårsfornemmelser

Jeg har længe overvejet at lave madplaner her på bloggen, og nu skal det have et forsøg. Kommenter gerne med alt mellem himmel og jord. Ris, ros, ideer, spørgsmål osv. 

Jeg forestiller mig en ugentlig madplan til 2 personer inkl. indkøbsliste. Er man 4 kan den nemt ganges op. Jeg vil bestræbe mig på at undgå madspild ved at bruge eventuelle rester af frugt, grønt og mejeriprodukter i løbet af ugen. Købes kød i større mængder kan det fryses.


Den første ugeplan får temaet: Forårsfornemmelser. Sommeren nærmer sig, og i foråret er det dejligt at få sat lidt sommermad på bordet. Ugens menu består derfor af forårets og sommerens frugt og grøntsager, salater og lette kødretter.

Mine madplaner indeholder altid mindst 1 dag med fisk og mindst 1 kød-fri dag. Maden har oftest en forberedelsestid på max 30 min plus evt. tid i ovnen/gryden, og jeg noterer, hvis en af dagene kræver længere tid. Indkøbslisten er til de fem hverdagsretter til to personer, og jeg vælger råvarer med lavt fedtindhold og højt fiberindhold. Du kan altid erstatte med lignende varer, hvis du f.eks. ikke ønsker fedtfattige mejeriprodukter. Weekendlækkerierne skal indkøbes ved siden af.

Madplan uge 13 - Forårsfornemmelser




Lækker krydret laks i pitabrød med en frisk hvidløgsdressing og sprøde grøntsager.
Arbejdstid: 20 min

Tip:
De to resterende pitabrød i pakken kan bruges i madpakken eller fryses ned til en anden gang.

Husk:
Kog 300 g. små kartofler til i morgen mens du tilbereder dagens ret. Så er de klar i morgen.





 Lækkert krydrede kyllingefrikadeller med 
en traditionel kartoffelsalat og en 
broccolisalat som tilbehør.
Arbejdstid: 30 min

Tip:
Frys resten af det hakkede kyllingekød 
ned til en anden dag.
Basilikum holder fint i et lyst vindue. 
Den skal vandes ofte og altid stå i fugtig jord.

















En af mine livretter. Rødt kød og peanutbutter går rigtig godt hånd og i hånd, og salaten smager af sol og sommer i fjerne egne.
Arbejdstid: 30 min









Torsdag: Løgtærte medCremefraiche og tomatsalat.


En lækker og sommerlig tærte fuld af søde løg.
Arbejdstid: 30 min (+40 min bagetid)

Lav en tomatsalat ved at lægge 4 tomater i skiver lagvis med 1 rødløg i ringe. Drys med salt og peber og dryp olivenolie over grøntsagerne. Smuldr 75 g. feta over retten sammen med grofthakket basilikum. 

Tip:
Tag de to resterende stykker tærte med som madpakke eller frys dem ned til en dag, hvor det skal gå hurtigt.




En lækker og sommerlig måde at spise kylling på med en kold ærtesalat til. Brug basilikum og purløg som krydderurter. Som tilbehør er der en grøn salat med blåbær (i stedet for salaten på billedet) og et stykke brød.





















Weekend:



En lækker weekendmiddag som sagtens kan serveres for gæster.














Lækre små cheesecakes som smager fantastisk til en kop kaffe eller som dessert efter svinemørbraden. 









Indkøbsliste:

Indkøbslisten indeholder ikke disse basisvarer:
Salt, peber, karry, paprika, sukker, olie, æbleeddike

Kød:
200-250 g. laksefilet
200 g. hakket kylling
2 kyllingebrystfileter
2 oksesteaks

Mejeri:
½ l. Cheasy fraiche
1½ dl. mælk
4 æg
50 g. revet ost
150 g. feta
1 rulle fuldkorn tærtedej

Frost:
150 g. ekstra fine ærter fra frost
4 store fuldkornsboller (f.eks. Vores frokoststykker fra Føtex/Bilka)

Frugt og grønt:
1 potte dild
1 potte purløg
2 potter basilikum
6 fed hvidløg
1 løg
8 rødløg
4 store tomater
2 gulerødder
2 hjertesalat
1 hovedsalat
150 g. sukker-/slikærter
3 forårsløg
300 g. små kartofler
1 broccoli
1 citron
1 lime
2 røde æbler
100 g. blåbær

Kolonial:
4 fuldkornspitabrød
25 g. cashewnødder
30 g. mandelsplitter
1 lille dåse kokosmælk, 165 ml

Basisvarer:
Cayennepeber
Spidskommen
Kanel
Ras
Dijonsennep
Rød karrypasta
Peanutbutter, helst crunchy
Fiskesauce
Flydende honning



fredag den 25. marts 2016

Lille Påskeanretning




Man kan godt lave en fin påskefrokost, selv om man ikke får en kæmpestor familie på besøg. Jeg lavede denne anretning til min mor og jeg - kun suppleret af godt brød fra bageren. 

Anretningen består af røget laks med krydderurte-røræg og to slags fyldte æg.

Lille Påskeanretning til 3-4 personer


Ingredienser:

250 g. røget laks
7 æg
3/4 dl. mælk
salt og peber
10 g. smør
1 potte persille
1 potte purløg
6 spsk. mayonnaise
½ avocado
2 cherrytomater
1 tsk. citronsaft
½ tsk. karry

Groft brød 
evt. smør

Fremgangsmåde:

1. Kog 4 æg til de er hårdkogte og køl dem helt af. 

2. Pisk de tre resterende æg sammen med mælk, 1 spsk. hakket persille, salt og peber. 

3. Smelt smørret ved lav varme på en pande og hæld æggene på. Skrab æggemassen fra bunden af og til og tilbered langsomt æggene ved lav varme til de er næsten tørre. Tag panden af varmen og lad æggene stå og køle godt af. 

4. Halver de kogte æg og fordel blommerne i to skåle. Læg de halve æggehvider på et pænt fad.

5. Mos den halve avocado og læg i den ene skål med æggeblommer sammen med citronsaft og 2 spsk. mayonnaise. Rør godt sammen og smag til med salt og peber. 

6. Fordel massen i 4 æggehvider og læg en halv cherrytomat på hver.

7. I den anden skål med æggeblommer tilsættes resten af mayonnaisen og karry. Rør godt sammen og smag til med salt og peber.

8. Fordel massen i de øvrige 4 æggehvider. Skær 1 skive laks i 4 strimler og form til roser. Læg dem på æggene. Læg en lille dusk persille på hver.

9. Anret røræggene midt på fadet og fordel rigelig hakket persille og purløg herover. 

10. Anret lakseskiver pænt rullet på resten af fadet og sæt det på køl indtil servering. Server med godt brød og gerne et glas øl. 









torsdag den 24. marts 2016

Frugtsalat med Kaffecreme



Jeg fandt denne opskrift i et madlavningsblad, og jeg var først lidt skeptisk over, at man kombinerer kaffe og frugt, men jeg tænkte også, at det måtte prøves. Og det er helt sikkert ikke sidste gang.

Det sagt, så er det ikke helt ligegyldigt, hvilken frugt man bruger. Især banan smagte virkelig godt sammen med kaffsmagen. Hindbær er også godt. Og jeg tænker at både pære, vindrue og æble vil være rigtig godt.

Jeg brugte Nescafe creme, da den er fintmalet og derfor er nem at røre ud. 

Frugtsalat med Kaffecreme til 2 personer


Ingredienser:

2 dl. creme fraiche eller græsk yoghurt
1 spsk. instant kaffepulver
3 spsk. sukker (eller tilsvarende sødemiddel)
4 stykker frugt (f.eks. 2 bananer, 1 pære og 1 håndfuld vindruer

Fremgangsmåde:

1. Skær frugten i tern.

2. Rør creme fraiche med kaffe og sukker og vend frugten i.

onsdag den 23. marts 2016

Amo Glutenfrie Pandekager




Dette er et sponsoreret indlæg.

For et par uger siden modtog jeg en pakke glutenfrie pandekager fra Amo, som jeg kunne teste. Jeg spiser aldrig glutenfrit, men jeg kender en del der gør, og jeg ved hvor svært det kan være at finde lækkerier, der er glutenfrie. 

Amo Glutenfrie Pandekager er baseret på ris- og boghvedemel samt majsstivelse. De skal kun tilsættes mælk og æg og der bliver rigeligt med pandekager til 4 personer. Prisen er ca. 30 kr. og de kan købes i de fleste supermarkeder. Du kan læse mere her





Jeg bagte pandekagerne en lørdag eftermiddag, og eneste formål med dem var at spise dem med rigeligt sukker. Dejen var let at røre sammen, og pandekagerne lette at bage. Dejen havde den rette konsistens og brændte ikke på i panden. Pandekagerne smager en smule anderledes end traditionelle hvedemels-pandekager, men de smager helt sikkert rigtig godt. Konsistensen er næsten som normalt, og smagen er sødlig. Pandekagerne kan fint spises med sukker eller is, eller de kan bruges til en pandekagelagkage. 

De vil helt sikker blive et hit hos glutenallergikerne. 


tirsdag den 22. marts 2016

Smørrebrød med Røget Mørbrad og Ærtemayo




Hvis du endnu ikke har smagt røget mørbrad, så er tiden inde. Det er virkelig lækkert og magert kød. Her er det serveret med ærtemayonnaise og stegte løgringe. De stegte løgringe resulterede i en ret voldsom forbrænding, da dejen fik olien til at eksplodere i alle retninger. Jeg har derfor ikke medtaget opskriften på dem her. Lav dine egne med en anden opskrift eller køb ristede løg. 

Jeg købte et helt stykke røget mørbrad, da det er langt lækrere en pålægsskiverne. 

Smørrebrød med Røget Mørbrad og Ærtemayo, 4 stykker


Ingredienser:

8 tykke skiver røget mørbrad (ca. 200 gram)
4 skiver rugbrød
4 blade krølsalat
8 løgringe eller 100 g. ristede løg

100 g. ærter, optøede
3 spsk. mayonnaise
1 tsk. sennep
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Blend ærter, mayonnaise, sennep, salt og peber.

2. Læg 1 salatblad på hver skive rugbrød og fold 2 skiver svinemørbrad pænt ovenpå. 

3. Top med ærtemayo og løgringe. 

mandag den 21. marts 2016

Fish Cakes med Laks og Dild




Denne fish cake er baseret på kartofler og tilsat laks og dild. Det er et fuldt måltid, hvis man servere f.eks. en skål salat til. De smager dejligt og er nemme at lave.

Fish Cakes med Laks og Dild til 2 personer


Ingredienser:

400 g. kartofler, skrællet og i tern
½ dl. mælk
200 g. laks uden skind og ben
½ løg, finthakket
1 tsk. peberrod
1 spsk. finthakket dild
½ æg
60 g. rasp
salt og peber
olie til stegning

Fremgangsmåde:

1. Kog kartoflerne i usaltet vand ca. 15 min.

2. Skær laksen i mindre stykker og læg den i en gryde med mælk. Bring i kog og kog 4 min under låg. Tag laksen op og gem mælken.

3. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem.

4. Steg løgene i lidt olie ca. 5 min. 

5. Rør løg, peberrod og dild i mosen og rør mælk i til konsistensen er god - den skal være noget fast.

6. Del fisken i flager og rør i mosen. Smag til med salt og peber.

7. Form til 4 store fish cakes og vend først i sammenpisket æg og derefter i rasp tilsat salt og peber.

8. Steg 7-8 min på hver side i olie og server med en god salat. 

søndag den 20. marts 2016

Helstegt Kylling med Krydderurter, Citron og Hvidløg




Jeg elsker helstegt kylling. Hvis jeg skulle udnævne en livret, så er det nok det. Brystkødet på sådan en fersk, hel kylling smager helt fænomenalt, og det kan slet ikke sammenlignes med kyllingebrystfileterne i supermarkedet. Dertil kommer de lækre rester, som kan bruges til alt muligt lige fra sandwich og salater til tærter og æggekage. 

Helstegt Kylling med Krydderurter, Citron og Hvidløg til 4 personer


Ingredienser:

1 hel kylling, rengjort
600 g. små kartofler, halve
500 g. gulerødder, i store stykker
2 spsk. hakket timian
2 spsk. hakket rosmarin
2 spsk. hakket oregano
4 fed hvidløg, finthakket
1 citron, revet skal og presset saft
salt og peber

400 g. grønne bønner, nippet
4 sk. serranoskinke, delt på langs

Fremgangsmåde:

1. Rør krydderurter, hvidløg, citronsaft og citronskal sammen og krydr med salt og peber.

2. Løg kartofler og gulerødder i et smurt ildfast fad og læg kyllingen ovenpå.

3. Gnid kyllingen ind i krydderurteolien og dryp resten ud over kartoflerne.

4. Sæt fadet i ovnen 60 min ved 175 grader. 

5. Del bønnerne og 8 portioner og vikl en skive serranoskinke om hver.

6. Tag fadet ud af ovnen. Læg kyllingen på et skærebræt og dæk med stanniol. Hold resten varmt i bunden af ovnen eller under stanniol.

7. Sæt bønnerne i ovnen ca. 15 min.

8. Del kyllingen i mindre stykker og server med kartofler, gulerødder og bønner.