lørdag den 30. april 2016

Langtidsstegt Lammekølle og Couscoussalat




Lammekøllen er et rigtig lækkert stykke kød, når det steges langsomt. Det bliver meget mørt og fuldt af smag. Som tilbehør lavede jeg en couscoussalat og stegte asparges.

Langtidsstegt Lammekølle og Couscoussalat til 4 personer


Ingredienser:

Lammekølle:
1 lammekølle uden nøgleben, ca. 1600 gram
salt og peber
4 fed hvidløg, presset
2 spsk. hel spidskommen
2 spsk. korianderfrø 
2 løg, i tynde både
4 kanelstænger
2 kviste mynte
4 dl. hvidvin
5 dl. grønsagsbouillon
3/4 dl. flydende honning

Cosucous:
3 dl. vand
½ spsk. olivenolie
1 tsk. salt
2½ dl. couscous
revet skal af ½ citron
½ bdt. mynte, grofthakket
½ rød peber, små tern
2 forårsløg, fintsnittede
1 rød chili, finthakket
2 spsk. olivenolie
2 spsk. flydende honning
1 spsk. citronsaft
½ tsk. spidskommen
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Krydr lammekøllen med salt og peber.

2. Bland hvidløg med spidskommen og koriander og gnid ind i kødet. 

3. Smør en rømertopf (eller et stort ovnfast fad, som skal dækkes til) med olie og læg lammekøllen deri sammen med løgbåde, kanelstænger, mynte, vin honning og bouillon. Læg låg på og sæt i ovnen 4 timer ved 175 grader.

4. Bring vand, olie og salt i kog og tag gryden af varmen. Rør couscous i og læg låg på. Lad det trække 6 min.

5. Lad couscous køle helt af og vend med citronskal, mynte, peberfrugt, forårsløg og chili.

6. Rør olie, honning, citronsaft, spidskommen, salt og peber sammen og vend det i salaten. 

7. Riv kødet fra hinanden og læg det på et fad. Server med couscoussalat. 





fredag den 29. april 2016

Madplan uge 18 - Italien

De fleste er vilde med italiensk mad, så hvorfor ikke tage en hel uge, hvor det er på programmet.

Mine madplaner indeholder altid mindst 1 dag med fisk og mindst 1 kød-fri dag. Maden har oftest en forberedelsestid på max 30 min plus evt. tid i ovnen/gryden, og jeg noterer, hvis en af dagene kræver længere tid. Indkøbslisten er til de fem hverdagsretter til to personer. Weekendlækkerierne skal indkøbes ved siden af.




Aftensmad som i Lady og Vagebonden. Et dejligt alternativ til Spaghetti Bolognese, som hele familien kan lide.

Lav en salat af snittet krølsalat, 100 g. asparges i snitter, 2 fintsnittede forårsløg, 2 tomater i tern og 100 g. champignon i skiver. Brug olivenolie og citronsaft som dressing.

Arbejdstid:
45 min






Tirsdag: Pestolaks og Risotto med Forårsgrønt

Risotto er rigtig italiensk sommermad, og det er faktisk ikke så svært, som man skulle tro. Husk dog at blive ved gryden under hele tilberedningen.
Læg laksestykkerne i et smurt ovnfast fad og krydr dem med salt og peber. Smør pesto på toppen og sæt i ovnen 15 min ved 200 grader.

Arbejdstid:
40 min

Tip:
Hæld vinen i små plastbøtter eller poser - eller frys den ned i en isterningbakke. Så har du altid vin til madlavningen.
Resten af pestoen kan du f.eks. smøre på det lækre foccaciabrød, som du finder længere nede. Eller du kan bruge det i stedet for smør/mayonnaise i frokostsandwichen.




Suppen her minder meget om den velkendte italienske minestrone. Minestronen er dog en vintersuppe, hvor Zuppa di Verdure er fuld af forårets sprøde grøntsager i stedet.

Brug en hel lille squash i stedet for den halve i opskriften.

Arbejdstid:
40 min








Lasagne er traditionelt den bagte version af Spaghetti Bolognese, men i denne lasagne er kød og fed sauce skiftet ud med sunde grøntsager og hytteost. Lasagnen smager fantastisk og er et virkelig godt bud på den kødfri dag.

Arbejdstid:
20 min (plus 30 min i ovnen)

Tip:
Frys det sidste halve karton tomater ned. Så har du det til madlavningen en anden dag.







Dette er en af klassikerne på pizzaria'ets menukort. Men der er uendelig langt fra en fedtet pizzaria-pizza til en lækker og sprød hjemmelavet sag.

Arbejdstid:
30 min (plus 45 min hævning)









Ugens kage eller brød: Foccacia medTimian

Bag et lækkert italiensk brød i starten af ugen og server det til aftensmaden eller brug det til frokost.













Weekendmad:

Svinekæber iRødvin med Parmesanmos - Svinekæber er noget af det møreste kød der findes, og man kan få det ret billigt. Lav en lækker omgang italiensk simremad i weekenden, gerne til gæster.











Tiramisu medCitron - Ingen lækker middag uden dessert. Tiramisu er kongen af italiensk mad, og hvis du ikke har prøvet det endnu, så er muligheden her.














Indkøbsliste:

Indkøbslisten indeholder ikke disse basisvarer: Salt, peber, karry, paprika, sukker, olie, æbleeddike

Kød:
200 g. hakket oksekød
2 stykker laks
50 g. bacon i tern
70 g. røget skinke (strimler eller skiver)

Mejeri:
175 g. parmesan (køb et helt stykke og gem det i køleskabet)
250 g. hytteost
125 g. frisk mozzarella, gerne light
1 æg
10 g. smør (eller flydende margarine)
1 pk. gær

Frost:
120 g. ærter

Frugt og grønt:
4  løg
6 fed hvidløg
500 g. asparges
6 forårsløg
2 store gulerødder
3 små squash
3 tomat
200 g. champignon
1 krølsalat
1 potte basilikum

Kolonial:
1½ karton tomatpassata eller hakkede tomater (á 400 gram)
1 karton/glas pastasauce (á 400 gram)
1 glas pesto med basilikum
120 g. spaghetti, gerne fuldkorn
120 g. aborioris
100 g. suppehorn eller andre små pastaformer, gerne fuldkorn
100 g. lasagneplader, gerne fuldkorn
1 fl. hvidvin
1 lille dåse koncentreret tomatpure (70 g.)

Basisvarer:
Tørret oregano
Tørret timian
Stødt muskat
220 g. mel
Hvidvinseddike (eller æbleeddike)
Hønsebouillon

torsdag den 28. april 2016

Pita-Pizza med Skinke, Ricotta og Pesto




Lynhurtig aftensmad, som er sund og fuld og smag. Brug pitabrød i bunden og fyld med tomatsauce, skinke, ricotta og pesto. Nemmere bliver det ikke.

Du kan fryse resten af pitabrød og pizzasauce ned til en anden dag, hvor det skal gå hurtigt.

Pita-Pizza med Skinke, Ricotta og Pesto til 2 personer


Ingredienser:

1 dl. pizzasauce (købes færdig på karton)
4 små pitabrød, gerne fuldkorn
100 g. røget skinke i skiver
½ bæger ricotta
2 spsk. pesto

Fremgangsmåde:

1. Læg pitabrødene på bagepapir på en bageplade.

2. Smør dem med pizzasauce og læg rullede skiver skinke herpå.

3. Læg klatter af ricotta og pesto øverst og bag 5-10 min ved 200 grader til bunden er sprød og fyldet gennemvarmt.

onsdag den 27. april 2016

Spinatlasagne med Ricotta




En rigtig lækkerbisken til ugens kødfrie dag. Spinatlasagnen er fuld af ricotta og ostesauce, så den mætter rigtig fint, selv om der ikke er kød i.

Spinatlasagne med Ricotta til 2 personer


Ingredienser:

100 g. lasagneplader
50 g. revet ost

½ spsk. olie
250 g. hel frosset spinat, optøet
½ potte persille, hakket
salt og peber
125 g. ricotta
½ l. mælk
maizena
30 g. revet parmesan
½ tsk. muskat

Fremgangsmåde:

1. Vrid så meget vand som muligt fra spinaten og steg den i olie sammen med persille til den er gennemvarm.

2. Krydr med salt og peber og tag af varmen. Rør ricotta i.

3. Bring mælken i kog og jævn til en tyk sauce med maizena udrørt i lidt vand. 

4. Rør parmesan og muskat i saucen og lad osten smelte. Smag til med salt og peber.

5. Læg lidt sauce i bunden af et ildfast fad. Læg herefter pastaplader, spinatblanding og sauce lagvis. Slut med sauce. 

6. Drys ost på toppen og bag 35 min ved 175 grader. Server med en god tomatsalat. 

tirsdag den 26. april 2016

Tortilla med Mexicansk Kødsauce




Super hurtig hverdagsmad med masser af smag. 

Tortilla med Mexicansk Kødsauce til 2 personer


Ingredienser:

1 løg, hakket
2 peberfrugter, tern
200 g. hakket oksekød
½ spsk. olie
200 g. majs, optøede
1 ds. hakkede tomater m. chili og hvidløg
1 tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
salt og peber

4 små eller 2 store tortillas, gerne fuldkorn
50 g. revet ost

Fremgangsmåde:

1. Brun kødet i olie på en pande. 

2. Tilsæt løg og peberfrugt og steg under omrøring i 5 min.

3. Tilsæt majs, hakkede tomater og krydderier og lad retten simre 10 min. 

4. Varm tortilla'er i stanniol i ovnen eller på brødristeren. 

5. Smag kødsaucen til med salt og peber og fordel i de lune tortillas. Drys med ost og server.

mandag den 25. april 2016

Salat med Krydderurtemørbrad, Sukkerærter og Radiser




Salat til aftensmad er virkelig dejligt, især i denne tid, hvor dagene bliver længere og lysere og det hele dufter af sommer. 

Lav evt. en dobbelt portion svinemørbrad og spis salaten to dage i streg.

Salat med Krydderurtemørbrad, Sukkerærter og Radiser til 2 personer


Ingredienser:

½ svinemørbrad, afpudset
rosmarin
salt og peber
olie til stegning
½ potte persille, finthakket
10 blade mynte, finthakket
2 tsk. sennep

1 hjertesalat, snittet
150 g. sukkerærter, i mindre stykker
1 bdt. radiser, skiver
2 tomater, både

1 tsk. sennep
1 tsk. honning
1 tsk. citronsaft
1 tsk. olivenolie
salt og peber

150 g. groft brød

Fremgangsmåde:

1. Brun mørbraden i olie og krydr den med salt, peber og rosmarin. Læg den i et ovnfast fad og steg den i ovnen 30 min ved 200 grader. Lad den køle lidt af.

2. Rør sennep, honning, citronsaft og olivenolie sammen og smag til med salt og peber.

3. Vend sukkerærter og radiser i dressingen.

4. Anret salat og tomat på to tallerkener og fordel dressing og grøntsager herover. 

5. Smør mørbraden med sennep og rul i krydderurter. Skær i tynde skiver og fordel over salaten. Server med brød.

søndag den 24. april 2016

Ricottakage med Kiwi




En lynhurtig dessertkage, som er mindre syndig end den smager. Kagen er uden smør og er baseret på ricotta fra Italien. Serveret med kiwi holdes kalorierne nede. Kiwien kan naturligvis erstattes af anden frugt.

Kagen er krydret med lakrids, men det betyder ikke, at den smager af lakrids. Mængden af lille og det fungerer udelukkende som et krydderi på lige fod med salt og peber i aftensmaden. 

Ricottakage med Kiwi til 4 personer


Ingredienser:

3 æg
125 g. sukker
2 tsk. vanillesukker
250 g. ricotta
3 spsk. hvedemel
1½ tsk. lakridspulver

4 kiwi
lidt flormelis

Fremgangsmåde:

1. Del æggende i blommer og hvider.

2. Pisk æggeblommer skummende med sukker og vanillesukker. 

3. Pisk ricotta, mel oglakridspulver i. 

4. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen.

5. Hæld dejen i en smurt springform og sæt i en kold ovn. Tænd ovnen på 170 grader og bag ca. 30 min. Afkøl kagen i formen.

6. Skær kagen i 4 stykker og læg på kagetallerkner. Hæld lidt flormelis i en si og sigt det ud over kagerne. 

7. Skær kiwierne i skiver eller tern og dekorer kagerne. 


lørdag den 23. april 2016

Gratinerede Skinkeboller




Gratinerede brød kan godt lyde som en lidt fed frokost, men med de rette valg af råvarer bliver det en sund og god frokost. Ud over skinke og ost er der et lag æblesennep på bollerne. Det giver en fin sødlig smag, der står godt med den salte skinke. 

Gratinerede Skinkeboller til 2 personer


Ingredienser:

2 bløde boller, f.eks. rugbrødsboller fra Kohberg
1 æble, revet
1 spsk. sennep
1 potte purløg, fintklippet
4 skiver skinke, gerne røget
4 skiver ost, gerne 13 % fedt

Fremgangsmåde:

1. Flæk bollerne og rist dem let på begge sider.

2. Rør æble sammen med sennep og purløg og smør det på bollerne.

3. Læg en skive skinke og en skive ost på hver bolle og læg dem på bagepapir på en bageplade.

4. Gratiner dem i ovnen, gerne under grill, og ellers ved 150 grader, til osten er smeltet. 

fredag den 22. april 2016

Madplan uge 17 - Tilbehør

Uge 17 - Tilbehør

Madplanen i denne uge handler om tilbehør. Grill-sæsonen nærmer sig, og mange af os hænger tit fast i det samme tilbehør gang på gang. Det samme gælder i den helt almindelige hverdag, så her er muligheden for at få suppleret repertoiret. Jeg vil foreslå et stykke kød eller lignende til alt tilbehøret, så madplanen stadig indeholder både fisk og fjerkræ, men det kan skiftes ud, som du ønsker. Så hvis du har noget kød i fryseren, der trænger til at blive spist, så er det i denne uge. Husk dog at fjerne det nævnte kød fra huskesedlen.

Mine madplaner indeholder altid mindst 1 dag med fisk og mindst 1 kød-fri dag. Maden har oftest en forberedelsestid på max 30 min plus evt. tid i ovnen/gryden, og jeg noterer, hvis en af dagene kræver længere tid. Indkøbslisten er til de fem hverdagsretter til to personer. Weekendlækkerierne skal indkøbes ved siden af.




Chili con Carne kan naturligvis ikke laves på grillen, en quesadillaen egner sig både som tilbehør til grillet kød og til gryderetter. Quesadillas er tortillapandekager grillet på en grill eller stegepande og fyldt med ost og andre gode sager. En rigtig mexicaner-klassiker.

Arbejdstid:
30 min

Tip:
Frys resten af den revne ost. Så kan man nemt tage den mængde op, som man skal bruge.
Frys resten af tortillas ned. De kan tages op enkeltvis. Du kan også bruge dem som madpakke. Smør med friskost og læg skinke 
eller laks og salat på. Rul sammen.

Husk:
Kog 4 store (eller 8-12 små) kartofler til i morgen. Stil dem i køleskabet.










Tirsdag: Grillet Kyllingebryst og Kartoffelsalatmed Hvidløg og Peanuts.

En lidt anderledes kartoffelsalat med masser af smag. Jeg foreslår et grillet/stegt kyllingebryst og en skål grøn salat af 1 hjertesalat, 100 g. cherrytomater, 1½ avocado, ½ potte basilikum og 2 ferskner. Brug citronolie som dressing.

Kartoffelsalaten er til 4 personer, så lav kun ½ portion.

Arbejdstid:
25 min

Tip:
Brug resten af den græske yoghurt i en lækker smoothie med f.eks. banan og blåbær.
Brug det andet hjertesalat under pålægget på madpakken. Eller lav en frokostsalat.
Gem resten af peanuts og brug dem som drys på salater og karryretter.





En virkelig sommerlig salat, som kan spises i haven til det meste grillede kød. Den er bedst forår og sommer, hvor både jordbær og asparges har rigelig smag.

Arbejdstid:
25 min










Torsdag: Grillpølse og RustikBondesalat

Bondesalaten er virkelig lækker med sine solmodne tomater, bløde mozzarella og store sprøde brødcroutoner. Jeg synes, salaten er perfekt til grillstegte pølser, men en god bøf er også virkelig lækkert til. Salaten kan også sagtens spises som den er.

Arbejdstid:
20 min

Husk:
Kog 500 g. små kartofler og opbevar dem på køl til i morgen.




Fredag: Grillede Steaks og Kartoffelsalat med Rødløg og Sennepsdressing. Serveret med Grillede Asparges.

Fredag er steakdag! Eller det kunne det i hvert fald være. Lækkert kød der kun tager et splitsekund at tilberede. Kartoffelsalaten er fuld af smag og kan serveres til det meste grillede kød.

Asparges kan enten grilles på en grill eller en pande. Overhæld dem med lidt olivenolie, groft salt og resten af oreganoen. Smuldr 50 gram feta henover.

Arbejdstid:
20 min




Ugens kage eller brød: Sneglekage

En udvidet version af den velkendte kanelsnegl. Her er sneglene bagt sammen, så dejen er endnu mere blød og lækker, og sneglene er overhældt med masser af glasur og krymmel.













Weekendmad:


Roastbeefmed Valnøddekartofler og Smørstegte Grøntsager - Super lækker gæstemad, som er nem at lave.













Daim Islagkagemed Mandelbund - En dejlig islagkage, der kan spises året rundt.















Indkøbsliste:

Indkøbslisten indeholder ikke disse basisvarer: Salt, peber, karry, paprika, sukker, olie, æbleeddike

Kød:
2 kyllingebrystfileter
300 g. hakket oksekød
2 laksefileter
2 store grillpølser
2 oksesteaks

Mejeri:
1 dl. græsk yoghurt
50 g. revet ost
150 g. feta
2 kugler mozzarella, gerne light

Frost:
100 g. edamamebønner
2 stykker groft brød (f.eks. Vores Frokoststykker fra Føtex/Bilka)

Frugt og grønt:
1 kg. små kartofler
2 rødløg
4 fed hvidløg
1 hjertesalat
2 avocado
500 g. cherrytomater
2 bdt. asparges (a 4-500 g.)
1 bdt. forårsløg
1 potte regano
2 potter basilikum
1 potte mynte
1 potte purløg
2 ferskner
250 g. jordbær

Kolonial:
1 ps. peanuts
2 store tortillas, gerne fuldkorn
1 glas jalapenos
1 dåse chilibønner
1 dåse hakkede tomater
120 g. lys quinoa
½ dl. mandler
12 sorte oliven
50 g. ciabattabrød

Basisvarer:
Sambal oelek (eller anden chilisauce)
Flydende honning
Grovkornet sennep
Kapers
Balsamico 

torsdag den 21. april 2016

Oksespyd i Tortilla med Hummus og Salat



De fleste af os kender tortillapandekagerne med oksekød eller kylling, salat og ost. Men de kan laves på et hav af andre måder. Her er de fyldt med et oksespyd, hummus og en salat. 

Når jeg køber tortillas køber jeg altid de små. De er i pakker med 8 stk, og de er ikke større end man godt kan spise to. Jeg foretrækker enten fuldkorn eller majstortillas. 

Oksespyd i Tortilla med Hummus og Salat til 2 personer


Ingredienser:

Hummus:
1 ds. kikærter, drænet, skyldet og afdryppet
2 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. stødt spidskommen
2 spsk. citronsaft
lidt vand
salt

Oksespyd:
2 oksesteaks
1 tsk. paprika
1 tsk. olie
salt og peber

Tilbehør:
1 hjertesalat, snittet
2 tomater, skiver
½ rødløg, skiver
½ agurk, skiver
1 håndfuld basilikum
4 små tortillawraps

Fremgangsmåde:

1. Skær hver steak i 6 store tern. Vend dem i olie, paprika, salt og peber. Lad dem trække 30 min.

2. Blend kikærter med hvidløg, olivenolie, spidskommen og citronsaft. Spæd til med vand til konsistensen er korrekt og smag til med salt.

3. Varm tortillas pakket ind i stanniol i ovnen ved 150 grader i 10 min.

4. Træk kødet på 4 spyd og steg dem et par minutter på hver side. De skal være røde inden i.

5. Smør tortillas med hummus og fordel salat, tomat, agurk og rødløg derpå. Læg et oksespyd på hver og drys basilikum øverst.