tirsdag den 30. januar 2018

Spaghetti Carbonara




Nogle gange skal aftensmaden bare være helt som den plejer. Nogle gange skal den ikke være fuld af nye grøntsager og spændende ingredienser. Det her er en helt traditionel Carbonara, men portionen er lille, så der er masser af appetit til en stor portion lækkert grøntsagstilbehør.

Spaghetti Carbonara til 2 personer


Ingredienser:

125 g. pasta, gerne fuldkorn
100 g. bacon i tern
2 fed hvidløg, finthakket
1 æg
50 g. revet parmesan
½ potte persille, finthakket
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Steg bacon sprød i en stor gryde. Hæld overskydende fedt fra.

3. Tilsæt hvidløg og steg kort.

4. Hæld vandet fra pastaen og gem en dl. Hæld pastaen i bacongryden.

5. Rør æg og parmesan sammen. Tag gryden af varmen og vend æggeblandingen i pastaen under omrøring. 

6. Tilsæt evt. lidt pastavand til konsistensen er cremet og smag til med salt og peber. Server med et drys persille. 

søndag den 28. januar 2018

Alt i ét Fad med Kylling og Rosmarin





Når maden kan tilberedes i én gryde eller ét fad i ovnen, så er der god tid til at få ryddet op i køkkenet mens maden laver sig selv. Her får du et fad med kartofler, græskar og kylling, men det kan i princippet varieres i det uendelige. 


Alt i ét Fad med Kylling og Rosmarin til 2 personer


Ingredienser:

2 stk. kyllingebryst eller hele kyllingelår
400 g. kartofler, tern
1 hokkaidogræskar, tern
1 rødløg, både
1 kvist rosmarin, hakket

Desuden: olivenolie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Vend kartofler, græskar og rødløg i olie, rosmarin, salt og peber og fordel det i et ovnfast fad.

2. Læg kyllingen i fadet og dryp med olie. Krydr med salt og peber.

3. Sæt fadet i ovnen ved 225 grader i 30 min. 

lørdag den 27. januar 2018

Vegansk Shepherd's Pie med Rodfrugter




Shepherd's Pie er en engelsk klassiker, som typisk består af en kødsauce af okse- eller lammekød, ofte med gulerødder og ærter i, og toppet med en kartoffelmos. Denne version er omformet til et vegansk alternativ.

Grøntsagerne kan erstattes med det, du har i køleskabet.

Vegansk Shepherd's Pie med Rodfrugter til 2 personer


Ingredienser:

1 løg, hakket
2 fed hvidløg, hakkede
300 g. gulerødder, tern
1 stor squash, tern
50 g. soy4you granulat
1 spsk. koncentreret tomatpure
1½ dl. vand
½ terning grøntsagsbouillon

2 bagekartofler, tern
1 dl. sojamælk

50 g. vegansk revet ost
½ håndfuld basilikum, strimlet

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog kartoflerne 15 min i usaltet vand. 

2. Steg løg og hvidløg i olie 2-3 min.

3. Tilsæt squash og gulerødder og steg 2-3 min.

4. Tilsæt soy4you, tomatpure, vand og bouillonterning, bring i kog og kog under låg 15 min. Smag til med salt og peber.

5. Hæld vandet fra kartoflerne og mos med en kartoffelmoser. Rør mælk i til konsistensen er god. Smag til med salt og peber.

6. Hæld saucen i et ovnfast fad og fordel mosen ovenpå. Bag 20 min ved 200 grader. 

7. Drys ost over retten og lad den smelte. Server med et drys basilikum. 

fredag den 26. januar 2018

Vegansk Biksemad





Med en rest kartofler, og evt. også nogle grøntsager, kan du nemt lave en vegansk biksemad. Jeg brugte røget tofu, da det smager af en masse. Det fås til en fin pris i Aldi. Varier grøntsagerne med det, du har.

Vegansk Biksemad til 2 personer


Ingredienser:

125 g. røget tofu
350 g. kogte kartofler, tern
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
150 g. grønkål, hakket
4 gulerødder, skiver

Desuden: olie, salt, peber og engelsk sauce

Fremgangsmåde:

1. Kog gulerødderne 10 min i letsaltet vand. Hæld vandet fra.

2. Steg løg og hvidløg i olie ca. 5 min. Tilsæt grønkål og steg til kålen falder sammen. Krydr med salt og peber. Hold varmt på en tallerken.

3. Steg kartoflerne i olie på panden til de er gyldne. Tilsæt gulerødder, tofu og grønkålsblanding og varm godt igennem. 

4. Krydr med salt og peber og server med engelsk sauce.

onsdag den 24. januar 2018

Polenta Bolognese




Polenta er et lidt overset alternativ til ris, pasta og kartofler. Det er baseret på majs og smager som en fløjlsblød grød. Og så tager det kun få min at lave. Her er den piftet op med basilikum og parmesan.

Polenta Bolognese til 2 personer


Ingredienser:

100 g. polenta
½ liter vand
1 tsk. salt
1 håndfuld basilikum, hakket
½ dl. revet parmesan

1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, hakket
1 peberfrugt, tern
200 g. hakket oksekød
1 lille dåse koncentreret tomatpure
1 dl. vand
1 tsk. oregano
1 tsk. spidskommen
100 g. majs

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Svits løg og hvidløg i olie et par minutter.

2. Tilsæt kødet og brun det.

3. Tilsæt peberfrugter og steg 3-4 min. 

4. Tilsæt tomatpure, vand, oregano og spidskommen og kog under låg ca. 20 min.

5. Bring vand og salt til polenta i kog i en lille slip let gryde. 


6. Tag det kogende vand af varmen og pisk polenta i. Kog ved svag varme et par minutter til konsistensen er som tyk grød. Rør parmesan og basilikum i og smag til med salt. 

7.  Tilsæt majs til kødsaucen og krydr med salt og peber. Varm igennem og server til polentaen. 


mandag den 22. januar 2018

Hellefisk og Fennikel med Klementin




Mandage er perfekte til den helt sunde omgang ovenpå weekenden. Her mager fisk, grøntsager og f.eks. ovnstegte kartofler.

Hellefisk og Fennikel med Klementin til 2 personer


Ingredienser:

2 stykker hellefisk (fås i Føtex på frost)
2 små fennikel, stokken fjernet og i både
1 rødløg, både
2 klementiner, revet skal og presset saft

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Steg rødløg og fennikel i olie 10-12 min til det er godt blødt. 

2. Tilsæt klementinskal og -saft og krydr med salt og peber. Varm godt igennem.

3. Læg fisken ovenpå grøntsagerne, læg låg på og sluk for varmen. Lad det trække 10 min.

4. Server fisk og grøntsager med f.eks. kartofler eller brød.

søndag den 21. januar 2018

Cæsarsalat med Kylling




Cæsarsalat er traditionelt meget simpel og indeholder kun romainesalat, croutoner, dressing og parmesanost. Jeg har udvidet grøntsagerne en del og tilføjet kylling. Jeg bruger en færdig cæsardressing fra supermarkedet.

Cæsarsalat med Kylling til 2 personer


Ingredienser:

1 lille romainesalat, snittet
200 g. cherrytomater, halve
½ agurk, tern
3 gulerødder, revne
150 g. flute, gerne fuldkorn
150 g. stegt kylling, skiver
cæsardressing

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Skær flute i skiver og vend dem i olie, salt og peber. Læg dem på bagepapir på en bageplade og bag dem ved 200 grader til de er sprøde og gyldne. 

2. Anret salaten på to tallerkener. Dryp dressing hen over. Anret kylling ovenpå og server med brød.

lørdag den 20. januar 2018

Pasta med Laks og Broccoli i Sennepssauce




En lynhurtig pastaret til hverdagen.

Pasta med Laks og Broccoli i Sennepssauce


Ingredienser:

120 g. pasta, gerne fuldkorn
1 broccoli, buketter
250 g. laks, tern
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 spsk. æbleeddike
2½ dl. madlavningsfløde
1 tsk. sennep
1 tsk. honning

Derudover: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand. Når der er 5 min af kogetiden tilbage tilsættes broccolibuketter.

2. Steg laksen i olie til er brunet udenpå og krydr med salt og peber. Hold laksen varm.

3. Steg løg og hvidløg i olie ved svag varme ca. 5 min.

4. Tilsæt eddike og varm 2-3 min.

5. Tilsæt fløde, sennep og honning, varm igennem og smag til med salt og peber.

6. Hæld vandet fra pasta og broccoli og lad det dryppe af. Vend saucen i og anret med laks. 

onsdag den 17. januar 2018

Vegansk Curry med Blomkål og Sød Kartoffel




Denne veganske curry er fuld af smag og mæthed. Hvis du ønsker kan soy4you erstattes af f.eks. tofu eller kylling.

Vegansk Curry med Blomkål og Sød Kartoffel til 2 personer


Ingredienser:

50 g. soy4you
½ l. grønsagsbouillon
1 løg, finthakket
1 tsk. garam masala
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt spidskommen
½ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. gurkemeje
2 dl. kokosmælk
200 g. sød kartoffel i tern
½ lille blomkål (eller 1/4 stort), små buketter
150 g. spinat, grofthakket

½ tsk. stødt koriander
½ tsk. stødt kardemomme
½ tsk. stødt spidskommen
100 g. basmatiris
2 dl. grønsagsbouillion

20 g. ristede mandelflager

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Hæld grønsagsbouillon over soy4you og dæk med en tallerken. Lad det trække 10 min. Hæld bouillonen fra og gem 1 dl. 

2. Svits stødt koriander, kardemomme og spidskommen i lidt olie og rør risene i.

3. Tilsæt bouillon og kog under låg 10 min. Tag gryden af varmen og lad den stå med låg på til resten er færdigt.

4. Svits løg, garam masala, ingefær, spidskommen, kardemomme og gurkemeje i lidt olie i en gryde. Tilsæt sød kartoffel, kokosmælk og 1 dl. grønsagsbouillon. Kog under låg 10 min.

5. Tilsæt blomkål og soy4you og kog 5 min. 

6. Tilsæt spinat og varm igennem til spinaten falder sammen. Krydr med salt og peber. 

7. Rør rundt i risen og server til curryen med et drys mandelflager.

tirsdag den 16. januar 2018

Chicken Curry med Ovnbagt Blomkål




Denne curry er tilsat masser af ovnbagt blomkål, så den er fuld af sunde grøntsager.

Chicken Curry med Ovnbagt Blomkål til 2 personer


Ingredienser:

2 stk. kyllingebryst, strimler
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
20 g. ingefær, finthakket
½ spsk. karrypasta
½ spsk. karry
½ spsk. garam masala
2 dl. kokosmælk
1 dl. creme fraiche
1 tsk. mel
½ lille dåse koncentreret tomatpure
1 lille blomkål, buketter
½ bdt. koriander
½ pose ristede saltede cashewnødder

Kogte ris eller brød

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Vend blomkålsbuketterne i olie og salt og bag dem i ovnen 20 min ved 200 grader.

2. Svits løg, hvidløg og ingefær i olie. Tilsæt karrypasta, karry og  garam masala. Krydr med salt og peber.

3. Tilsæt kylling og steg til det er brunet.

4. Tilsæt kokosmælk, tomatpure og creme fraiche rørt med mel. Rør godt sammen og lad det koge ved svag varme under låg ca. 10 min.

5. Tilsæt blomkålsbuketterne og smag til med salt og peber. 

6. Server med brød eller ris og drysset med koriander og cashewnødder.

lørdag den 13. januar 2018

Hindbær Parfait




En traditionel flødeis med hindbær.


Hindbær Parfait til 4 personer


Ingredienser:

3 pasteuriserede æggeblommer
3 spsk. flormelis
3 dl. piskefløde

250 g. hindbær
1 dl. flormelis
revet skal af 1 lime

Fremgangsmåde:

1. Blend hindbær, flormelis og limeskal sammen.

2. Pisk fløden til skum.

3. Pisk æggeblommer og flormelis luftigt og pisk hindbær i.

4. Vend piskefløden i massen og hæld isen i portionsglas eller en form foret med husholdningsfilm. Frys natten over og tø op 15 min før servering.




torsdag den 11. januar 2018

Rispapirruller med Røget Laks og Grøntsager




Rispapirruller er en rigtig god måde at få spist det, du har til overs. Du kan fylde dem med forskellige typer fisk, kylling, oksekød og æg, og du kan variere grøntsagerne i det uendelige. Jeg foretrækker rullerne med sataysauce og sweet chilisauce, men du kan også bruge en karrydressing, hvis du hellere vil det.

Rispapirruller med Røget Laks og Grøntsager til 2 personer


Ingredienser:

1 dl. kokosmælk (ikke light)
2 spsk. peanutbutter
1 tsk. rød karrypasta
½ spsk. limesaft
1 spsk. fiskesauce

8 stykker rispapir
100 g. røget laks
½ agurk, stave
2 gulerødder, stave
½ squash, stave
½ hjertesalat, snittet
1 bdt. koriander, snittet

1 dl. sød chilisauce

Fremgangsmåde:

1. Bland kokosmælk, peanutbutter, karrypasta, limesaft og fiskesauce i en gryde og bring i kog. Kog et par minutter under omrøring til saucen er jævn. 

2. Dyp 1 rispapir ad gangen i koldt vand ca. 5 sekunder. Læg det på et bræt og fyld med laks, grøntsager og koriander i en stribe på midten. Fold enderne ind over striberne og rul stramt sammen. 

3. Server rullerne med saucerne. 

onsdag den 10. januar 2018

Pasta med Røget Laks og Rucola





Det er sundt at spise masser af fisk, og især den fede fisk er god for kroppen. Her er den en del af en pastaret med fuldkornspasta og rucola. 

Pasta med Røget Laks og Rucola til 2 personer


Ingredienser:

150 g. pasta, gerne fuldkorn
100 g. røget laks, strimler
100 g. rucola, skyllet og afdryppet
½ løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
½ spsk. olie
1½ dl. madlavningsfløde
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Steg løg og hvidløg klare i olie. Tilsæt madlavningsfløde, varm igennem og krydr med salt og peber.

3. Hæld vandet fra pastaen og vend den i saucen sammen med rucola. Kog kort til rucola falder sammen.

4. Vend laks i retten og server.

tirsdag den 9. januar 2018

Butternut Squash med Chili sin Carne





Vegansk mad til en kødfri dag med masser af smag. Jeg brugte vegansk ost, men man kan naturligvis bruge helt almindelig revet ost.

Butternut Squash med Chili sin Carne til 2 personer


Ingredienser:

1 stor butternut squash

1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
½ chili, finthakket
1 tsk. røget paprika
½ tsk. kanel
1 tsk. spidskommen
1 dåse kidneybønner, skyllede og afdryppede
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse koncentreret tomatpure
15 g. mørk chokolade, hakket
1 spsk. æbleeddike

100 g. cheddar (vegansk)

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Halver butternut squash, fjern kernerne og skær tern i græskarkødet uden at skære igennem skallen. Pensl med olie og bag 45 min ved 200 grader.

2. Svits løg, hvidløg og chili i olie. Tilsæt tomater, tomatpure og krydderier og bring i kog.

3. Tilsæt bønner, chokolade og eddike og kog til butternut squash er færdige. Smag til med salt og peber.

4. Skrab kødet ud af butternut squash bådene og rør det i tomatsaucen. Fordel saucen i de udhulede squash og drys med ost. Bag 10 min.

5. Server squash som de er eller med f.eks. ris eller brød.

mandag den 8. januar 2018

Parmesan-paneret Kylling med Broccolimos





En lidt anderledes stegt kylling med tilbehør af kartoffel-broccolimos.

Parmesan-paneret Kylling med Broccolimos til 2 personer


Ingredienser:

2 stk. kyllingebryst
½ dl. rasp
30 g. revet parmesan
salt og peber
1 tsk. tørret rosmarin
1 æg, sammenpisket
1 tsk. sennep
½ dl. mel
1 spsk. olie

1 broccoli, buketter
400 g. kartfler, tern
1 spsk. olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog kartoflerne 15 min i usaltet vand.

2. Vend først kyllingen i mel, derefter æg pisket med sennep og til sidst en blanding af rasp, parmesan, rosmarin, salt og peber.

3. Steg kyllingen i olie til den er gennemstegt. Pas på den ikke bliver for mørk.

4. Læg broccolien ned til kartoflerne og kog 5 min mere.

5. Hæld vandet fra kartofler og broccoli og mos det. Rør olivenolie i mosen og smag til med salt og peber. Server til kyllingen.

lørdag den 6. januar 2018

Cheesecake i Glas med Havreknas og Brombær




Jeg lavede denne dessert som en del af en dessertsymfoni nytårsaften, og den er virkelig lækker. Portionen til 4 personer passer til 8 personer som en del af en symfoni.


Cheesecake i Glas med Havreknas og Brombær til 4 personer


Ingredienser:

60 g. sukker
30 g. grove havregryn
30 g. mandelmel

50 g. hvid chokolade
1 knsp. flagesalt

200 g. flødeost 
200 g. creme fraiche
75 g. sukker
1 tsk. vanillesukker
1 spsk. citronsaft

100 g. brombær

Fremgangsmåde:

1. Smelt forsigtigt sukkeret på en pande til det er en gylden karamel. Tag panden af varmen og vend havregryn og mandelmel i. Hæld ud på bagepapir og lad det afkøle 10 min før du skiller det ad med fingrene. Køl helt af.

2. Hak den hvide chokolade groft og læg den på bagepapir på en bageplade. Sæt i ovnen ved 120 grader og bag 10 min. Rør rundt og bag yderligere 10 min. Tag ud af ovnen, drys med flagesalt, og lad det køle på bagepapiret.

3. Pisk flødeost, creme fraiche, sukker, vanillesukker og citronsaft sammen.

4. Fordel havreknaset i bunden af 4 grad. Fordel cremen herover, læg bær øverst og drys med hvid chokolade.

torsdag den 4. januar 2018

Risotto med Ristede Svampe og Frisk Spinat




Vegetarisk risotto med masser af grøntsager. Hvis du erstatter smør og parmesan med veganske alternativer er opskriften endda vegansk.

Risotto med Ristede Svampe og Frisk Spinat til 2 personer


Ingredienser:

3 gulerødder, små tern
½ løg, finthakket
1 tsk. olie
1 tsk. smør
150 g. risottoris (aborioris)
½ liter grønsagsbouillon
salt og peber

300 g. svampe, skiver
½ spsk. olie
100 g. frisk spinat, skyldet og groft hakket
1 spsk. smør
25 g. revet parmesanost

Fremgangsmåde:

1. Svits skalotteløg i olie og smør til det bliver blankt.

2. Tilsæt gulerødder og ris og svits til risene bliver klare.

3. Tilsæt lidt bouillon og kog under jævnlig omrøring til bouillonen cremet. Gentag i ca. 20 min til risene er møre.

4. Steg svampene i olie til de er sprøde og gyldne.

5. Tilsæt spinat, smør og parmesanost til risene og varm igennem. Smag til med salt og peber og vend svampene i.




onsdag den 3. januar 2018

Julekringle




En lidt anderledes kringle, der er fyldt med en julekrydret appelsinremonce og dekoreret med hvid chokolade og rødt og grønt pynt.





Julekringle, 12 personer


Ingredienser

25 g. gær
1 dl. mælk
1 æg
1 spsk. sukker
½ tsk. kardemomme
1/4 tsk. salt
100 g. blødt smør
ca. 300 g. hvedemel

65 g. blødt smør
65 g. lys muscovadosukker
1 spsk. kanel
1 tsk. stødt nellike
½ tsk. kardemomme
½ tsk. stødt ingefær
revet skal af 1 appelsin
50 g. marcipan

100 g. hvid chokolade
2 spsk. frysetørrede hindbær
2 spsk. hakkede pistacienødder

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i mælk og tilsæt æg, sukker, kardemomme, salt og smør.

2. Tilsæt melet lidt efter lidt og ælt godt. Hæver lunt og tildækket 45 min.

3. Rør smør muscovadosukker, kanel, nelliker, kardemomme, ingefær, appelsinskal og marcipan sammen.

4. Del dejen i to og rul hver ud til firkanter på 20 x 30 cm.

5. Fordel fyldet langs midten af de to firkanter dej, på den lange led, og fold siderne ind over. Tryk lidt sammen og læg på bagepapir på en bageplade. Hæver lunt og tildækket 45 min.

6. Bag kringlerne ca. 15 min ved 200 grader. Lad den køle lidt af.

7. Smelt chokoladen over vandbad og dekorer kringlerne med den. Pynt med nødder og hindbær.

tirsdag den 2. januar 2018

Kartoffelsuppe med Hvidløgsbrød





En traditionel kartoffelsuppe med porre. Her med sprødt hvidløgsbrød. 

Kartoffelsuppe med Hvidløgsbrød til 2 personer


Ingredienser:

2 bagekartofler, tern
2 porrer, ringe
1 spsk. olie
8 dl. grønsagsbouillon
½ tsk. timian
salt og peber

1 potte persille, finthakket
2 fed hvidløg, presset
2 tsk. olivenolie
1 fuldkornsflute, tykke skiver

Fremgangsmåde:

1. Svits kartofler og porre i olie et par minutter.

2. Tilsæt bouillon og timian og kog under låg ca. 20 min.

3. Rør det meste af persillen, hvidløg og olivenolie sammen og smør det på flutes. Bag dem 10 min ved 200 grader til de er sprøde.

4. Tag gryden af varmen og blend suppen. Smag til med salt og peber og server med flutes og et drys persille.