mandag den 30. oktober 2017

Tortilla med Refried Beans og Majs




Refried Beans er en mexicansk måde at spise bønner på. Det egner sig særdeles fint, hvis du ønsker at rulle eller folde tortillas om fyld og ost og sætte dem i ovnen en tur inden servering. Brug vegansk revet ost og udelad feta, hvis du ønsker en fuld vegansk ret.

Server retten med en skål salat eller f.eks. bagte græskarbåde.

Tortilla med Refried Beans og Majs til 2 personer


Ingredienser:

2 store fuldkornstortillas
50 g. revet ost, gerne vegansk
1 hjertesalat, snittet
100 g. majs
50 g. feta 
chilisauce
1 håndfuld koriander

1 dåse sorte bønner
1 håndfuld koriander
1 lille løg, hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 tsk. stødt spidskommen
olie til stegning
2 spsk. limesaft
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Steg løg, hvidløg, koriander og spidskommen i olie et par minutter.

2. Tilsæt bønnerne og ½ dl. vand. Steg 5-6 min. Krydr med limesaft, salt og peber.

3. Hæld bønnerne i en minihakker eller brug en stavblender. Tilsæt lidt vand til bønnerne og blend til en tyk mos. 

4. Lun tortillas pakket i stanniol i ovnen eller på brødristeren.

5. Varm olie på en pande og steg bønnemosen heri 3-4 min. 

6. Smør bønnemosen på de varme tortillas og top med revet ost, salat, majs og feta. Server med chilisauce og et drys koriander. 


lørdag den 28. oktober 2017

Pasta med Rejer, Chili og Rucola




En lidt anderledes pastaret med friske grøntsager, rejer og chili. Man kan justere styrken med chilien.

Pasta med Rejer, Chili og Rucola til 2 personer


Ingredienser:

125 g. fuldkornspasta
½ rødløg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
½ chili, finthakket
½ spsk. olie
1 porre, halveret på langs og snittet
150 g. cherrytomater, halve
1 bakke rucola, skyldet
1 citron, revet skal og presset saft
200 g. rejer
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Steg løg, hvidløg, chili og porre ca. 5 min i olie ved middel varme.

3. Tilsæt citronskal og citronsaft og varm igennem. Krydr med salt og peber.

4. Hæld vandet fra pastaen og lad den dryppe af.

5. Tilsæt cherrytomater, rejer og rucola til retten og steg kort til det netop er varm. 

6. Vend pastaen i og server, evt. med et drys parmesan. 

fredag den 27. oktober 2017

Wok med Kylling og Nudler




Denne wok er meget egnet til at få brugt de sidste grøntsager i køleskabet. Jeg har brugt peberfrugt, gulerødder, majs og østershatte, men også broccoli, blomkål og diverse rodfrugter er meget egnede.

Wok med Kylling og Nudler til 2 personer


Ingredienser:

250 g. kyllingebryst, strimler
1 løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
1 stor peberfrugt, strimler
200 g. østershatte eller andre svampe, kvarte
100 g. majs
2 gulerødder, stave
½ spsk. olie
½ dl. sød chilisauce
½ dl. sojasauce
100 g. fuldkornsnudler
1 potte koriander

Fremgangsmåde:

1. Kog nudlerne i letsaltet vand, lad dem dryppe af og klip dem i lidt mindre stykker.

2. Steg kylling, løg og hvidløg i olie til kyllingen er brunet.

3. Tilsæt gulerødder og steg et par minutter mere.

4. Tilsæt resten af grøntsagerne og steg til svampene er faldet sammen og vandet fordampet.

5. Tilsæt sojasauce og sød chilisauce, varm igennem og smag evt. til. 

6. Vend nudlerne i og varm kort. Server med et drys koriander.

onsdag den 25. oktober 2017

Vegansk Nudelsuppe




Super nem suppe med asiatisk smag og masser af mæthed.

Vegansk Nudelsuppe til 2 personer


Ingredienser:

50 g. soy4you bites
1 l. grønsagsbouillon
1 spsk. finthakket ingefær
½ chili, hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 pak choy, strimler
1 bdt. forårsløg, snitter
150 g. edamamebønner
125 g. fuldkornsnudler
sojasauce

Fremgangsmåde:

1. Læg soy4 you bites i blød i 3 dl. kogende grønsagsbouillon 10 min.

2. Hæld resten af bouillonen i en gryde og bring i kog. Tilsæt ingefær, chili og hvidløg og kog 2 min.

3. Tilsæt nudler, pak choy, forårsløg og edamamebønner og kog 3 min. 

4. Hæld soy4you og den resterende bouillon fra iblødsætning i gryden og varm igennem. Server med sojasauce efter smag.

mandag den 23. oktober 2017

Pasta med Svampesauce og Spejlæg




Hurtig vegetarmad, med masser af efterårs-smag.

Pasta med Svampesauce og Spejlæg til 2 personer


Ingredienser:

1 lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakkede
500 g. svampe, strimler eller kvarte
2 dl. madlavningsfløde
125 g. pasta, gerne fuldkorn
2 æg
1 håndfuld hakket persille

Desuden: olie, salt, peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Steg løg, hvidløg og svampe i olie til svampene er faldet sammen og gyldne.

3. Tilsæt fløde og kog igennem. Krydr med salt og peber.

4. Steg æggene til spejlæg i lidt olie og krydr med salt.

5. Tilsæt pastaen og det meste af persillen til pastaretten og server med spejlæg på toppen og et drys persille. 

søndag den 22. oktober 2017

Snegle med Rucola og Feta




En lidt anderledes version af pizzasneglen. 

Snegle med Rucola og Feta, 12 stk.


Ingredienser:

25 g. gær
2½ dl. lunkent vand
1 tsk. salt
1 tsk. flydende honning
100 g. fuldkornshvedemel
ca. 300 g. hvedemel

½ bakke rucola, grofthakket
1 dl. basilikumpesto
150 g. feta
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Rør gæren ud i lunkent vand og tilsæt salt, honning og fuldkornshvedemel.

2. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Hæver lunt og tildækket 45 min.

3. Rul dejen ud til ca. 30 x 40 cm og smør basilikum på. Drys med salt og peber og fordel rucola og smuldret feta herover.

4. Rul dejen sammen til en roulade på den lange led og skær i 12 skiver. Læg skiverne på bagepapir på en bageplade og lad dem hæve lunt og tildækket 30 min.

5. Bag sneglene 15-20 min ved 200 grader.

lørdag den 21. oktober 2017

Krydrede Kyllingebøffer med Grøntsager i Kokosmælk




Et alternativ til frikadeller og hakkebøffer med et asiatisk touch.

Krydrede Kyllingebøffer med Grøntsager i Kokosmælk til 2 personer


Ingredienser:

250 g. hakket kylling
½ spsk. revet ingefær
1 spsk. sød chilisauce
½ spsk. sojasauce
2 spsk. rasp 

250 g. gulerødder, tynde skiver
1 chili, tynde skiver
1 pak choi, strimler
1 lille dåse kokosmælk, gerne light
½ lime, revet skal og saft

Lidt hakket koriander

Desuden: salt, peber og olie til stegning

Fremgangsmåde:

1. Rør hakket kylling med ingefær, chilisauce, rasp og sojasauce, krydr med peber. 

2. Steg gulerødder og chili i lidt olie 2-3 min. 

3. Form 2 bøffer af kødet og steg i olie ca. 5 min på hver side. 

4. Tilsæt kokosmælk, limeskal og limesaft, bring i  kog og kog 4 min. 

5. Læg pak choi i kokosmælken og kog 3-4 min til kålen er mør. 

6. Server kyllingebøffer med grøntsager drysset med koriander og f.eks. ris. 

onsdag den 18. oktober 2017

Squash- og Spinatfrikadeller med Tomatsalat




Frikadellerne minder om små tykke pandekager med masser og squash og spinat. Gode til en kødfri dag.

Squash- og Spinatfrikadeller med Tomatsalat til 2 personer


Ingredienser:

1 squash, revet
150 g. spinat, smalle strimler
2 æg
50 g. mel
½ tsk. bagepulver

250 g. cherrytomater, halve eller kvarte
60 g. mozzarellakugler
½ tsk. sennep
½ spsk. æbleeddike
1 håndfuld basilikumblade

150 g. brød

Desuden: salt, peber, olie, olivenolie

Fremgangsmåde:

1. Rør ½ tsk. salt i den revne squash og lad det stå 10 min.

2. Læg spinaten i en gryde med det vand der hænger ved og damp den til den falder sammen. Lad den køle lidt.

3. Vrid så meget væde du kan ud af den revne squash.

4. Pisk æggene sammen og krydr med salt og peber. Rør squash og spinat i. 

5. Bland mel og bagepulver og rør det i dejen. 

6. Steg 4 eller 6 frikadeller i olie 3-4 min. på hver side. 

7. Rør sennep sammen med eddike og ½ spsk. olivenolie. Krydr med salt og peber og vend tomaterne i.

8. Anret tomaterne i en skål med mozzarella og basilikumblade.

9. Server frikadellerne med tomatsalat og brød.

tirsdag den 17. oktober 2017

Laksetærte med Forårsløg



En lækker tærter med laks, forårsløg og friskost med urter. Den er nem at lave med en færdig tærtedej og smager godt som et let aftensmåltid.

Laksetærte med forårsløg til 3 personer


Ingredienser:

250 g. laksefilet, tern
2 bdt. forårsløg, snittet
½ spsk. olie
3 æg
150 g. friskost med urter
1 rulle tærtedej, gerne grov
½ citron, fintrevet skal
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Steg forårsløg i olie 3-4 min. til de er møre.

2. Bred tærtedejen ud i en tærteform og læg forårsløg herpå. 

3. Læg laksetern over forårsløg og drys citronskal øverst.

3. Pisk friskost og æg sammen og krydr med salt og peber. Fordel over fyldet i tærten. 

4. Bag ca. 20 min ved 200 grader og server med en god salat.


torsdag den 5. oktober 2017

Pasta med Tomater, Champignon og Parmaskinke i Flødesauce





Pasta skaber altid glæde ved middagsbordet, og her er en dejlig version med fløde, basilikum, tomater og parmaskinke.

Pasta med Tomater, Champignon, Parmaskinke og Flødesauce til 2 personer


Ingredienser:

120 g. pasta
250 g. cherrytomater, halve
250 g. champignon, kvarte
2 fed hvidløg, hakket
1½ dl. madlavningsfløde
25 g. revet parmesan
50 g. parmaskinke eller anden lufttørret skinke
1 håndfuld basilikumblade

Derudover: olie, salt, peber, paprika

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Steg hvidløg kort i olie.

3. Tilsæt champignon og steg til de er gyldne.

4. Tilsæt tomater og svits kort.

5. Tilsæt fløde og kog igennem.

6. Tilsæt parmesan, skinke og basilikum og varm igennem. Smag til med paprika, salt og peber.

7. Vend pastaen i saucen og server.

onsdag den 4. oktober 2017

Italienske Kyllingefrikadeller




Det vigtigste, når man laver kyllingefrikadeller, er, at man sørger for at tilføre kødet noget smag. Det smager ikke af så meget på egen hånd. Her er farsen pakket i lufttørret skinke og basilikumblade.


Italienske Kyllingefrikadeller til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket kylling
½ tsk. salt
1 æg
2 spsk. rasp
½ citron, revet skal
16 blade basilikum
4 skiver lufttørret skinke

1 dl. hønsebouillon
1 dl. marsala
maizena

2 store bagekartofler, skrællet og i tern
1 spsk. smør

400 g. gulerødder, stave

Desuden: salt, peber, olie

Fremgangsmåde:

1. Vend gulerødderne med olie og krydr med salt og peber. Fordel dem på bagepapir på en bageplade og bag dem i ovnen 30 min ved 200 grader.

2. Kog kartoffeltern i usaltet vand 20 min.

3. Rør kødet med salt. Tilsæt æg, rasp og citronskal og krydr med peber.

4. Læg lufttørret skinke på et skærebræt og læg to blade basilikum midt på hver. Form fire frikadeller og læg dem på den lufttørrede skinke. Læg to basilikumblade på hver og rul skinken sammen og frikadellerne. Steg i olie.

5. Tag frikadellerne af panden og tilsæt bouillon og marsala. Bring i kog og kog 5 min. Jævn med maizena.

6. Hæld vandet fra kartoflerne og mos dem med smør og lidt vand. Smag til med salt.

7. Server frikadellerne med kartoffelmos, gulerødder og sauce. 

tirsdag den 3. oktober 2017

Paneret Tofu med Stegt Spidskål og Ærtesauce




For børn kan tofu godt være lidt uoverkommeligt, især hvis det serveres i store tern i en gryderet. Men der er andre måder, at gøre det på. Først og fremmest er det vigtigt at købe en tofu, som er fast. Jeg kan rigtig godt lide den fra Aldi, som tilmed er rigtig billig sammenlignet med andre typer. Derudover kommer man rigtig langt med at panere tofuen i enten rasp eller sesamfrø.

Paneret Tofu med Stegt Spidskål og Ærtesauce til 2 personer


Ingredienser:

200 g. tofu i tykke bjælker
2 spsk. teriyakisauce
1 dl. rasp
1 spidskål, snittet groft
400 g. kartofler, både
all round krydderi (eller noget andet du godt kan lide)
100 g. ærter
3 blade mynte
1 spsk. olivenolie
1 spsk. citronsaft

Desuden: olie, salt, peber

Fremgangsmåde:

1. Vend kartoflerne i olie og krydderi og læg dem på bagepapir på en bageplade. Bag dem 30 min ved 200 grader.

2. Blend ærter, mynte, olivenolie og citronsaft med en stavblender. Tilsæt evt. lidt vand til konsistensen er god. Smag til med salt og peber.

3. Steg spidskål i olie på en stor pande eller i en wok til det er mørt og brunet. Krydr med salt og peber.

4. Pensl tofustykkerne med teriyakisauce og vend dem i rasp. Steg i olie til de er gyldne og sprøde. 

5. Server tofu med kartofler, spidskål og ærtesauce.





mandag den 2. oktober 2017

Linsefrikadeller




Det her er min mors opskrift. Linsefrikadeller er et rigtig godt alternativ til frikadeller af svinekød. De smager rigtig godt, og selv inkarnerede kødspisere kan lide dem. Jeg steger tit en ordentlig portion og fryser dem, så de er nemme at tage op til madpakken eller aftensmad.


Linsefrikadeller til 2 personer


Ingredienser:

150 g. linser
1 liter grønsagsbouillon
½ løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 spsk. koncentreret tomatpure
2 spsk. mel

Derudover: vand, salt, peber, paprika, timian og olie

Fremgangsmåde:

1. Kog linserne 20 min i bouillon og hæld vandet fra.

2. Hæld linserne i en minihakker med en smule vand og hak dem kort, så de grofthakkede. 

3. Rør linserne sammen med løg, hvidløg, tomatpure og mel og krydr med salt, peber, paprika og timian. Tilsæt lidt mere mel eller vand, hvis konsistensen ikke er rigtig.

4. Form til frikadeller og steg i olie. 



søndag den 1. oktober 2017

Vegansk Wrap med Røget Tofu, Avocado og Bulgur




Jeg lavede denne wrap og tog den med som madpakke. Lækker og mættende. Jeg købte fuldkornstortilla med chiafrø i Føtex og de smagte rigtig lækkert samtidig med, at de er noget sundere end den hvide version.

Vegansk Wrap med Røget Tofu, Avocado og Bulgur til 2 personer


Ingredienser:

50 g.bulgur
75 g. cherrytomater, kvarte
2 tortillas, gerne fuldkorn
60 g. majs
100 g. røget tofu, skiver
2 spsk. sesamdressing (eller tahin rørt med lidt vand)
½ avocado, skiver

Fremgangsmåde:

1. Kog bulgur 15 min i letsaltet vand. Køl af.

2. Smør tortillas med dressing og fordel bulgur herover.

3. Læg tofu, majs, avocado og cherrytomater over og rul sammen. Server eller pak i film til madpakken.