torsdag den 30. juni 2016

Mexicansk Flanksteak i Fladbrød med Guacamole



Flanksteak er et fantastisk stykke kød. Det koster ikke ret meget, og hvis man steger og skærer det korrekt er det virkelig lækkert. 

Mexicansk Flanksteak i Fladbrød med Guacamole til 4 personer


Ingredienser:

600 g. flanksteak
2 spsk. olivenolie
½ tsk. chilipulver
1 tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
1 tsk. tørret timian
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. fint salt

4 avocado
2 fed hvidløg, knust
saft af 2 lime
½ tsk. spidskommen
salt
8 blommetomater i meget små tern
½ bdt. frisk koriander

8 fladbrød eller tortillas
salat
½ bdt. koriander
tomatskiver
majs

Fremgangsmåde:

1. Bland olivenolie, chili, spidskommen, koriander, timian, hvidløgspulver og salt i en frysepose. Læg kødet derned og gnid rubben godt ind i kødet. Læg det på køl natten over eller mindst 2-3 timer.

2. Mos avocadoen og bland med hvidløg, limesaft, spidskommen, salt, tomattern og finthakket koriander. 

3. Steg flanksteak i olie på en stor pande 4-6 min på hver side afhængig af tykkelse. Lad den hvile 5 min på et skærebræt.

4. Skær flanksteak på tværs af fibrene. Start i den tykke ende og skær skrå skiver.

5. Server lune fladbrød m. guacamole, flanksteak og grøntsager. 

onsdag den 29. juni 2016

Pasta med Asparges og Røget Laks




Røget laks kan bruges til meget andet end en god frokost og en lakserulle. Det kan sagtens indgå i aftensmaden. 

Pasta med Asparges og Røget Laks til 2 personer


Ingredienser:

½ spsk. olie
4 forårsløg, tynde skiver
½ dl. hvidvin
1 dl. creme fraiche rørt m. 1 tsk. mel
1 knsp. muskat
salt og peber
½ potte dild, fintsnittet
2 spsk. citronsaft
100 g. edamamebønner
100 g. pasta, gerne fuldkorn
150 g. asparges, i snitter
100 g. røget laks i strimler

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen.

2. Steg forårsløg i olie 1 minut.

3. Tilsæt vin og kog til det er halveret. 

4. Tilsæt creme fraiche og muskat og krydr med salt og peber. Kog igennem. 

5. Tilsæt det meste af dilden og citronsaft og sæt til side.

6. Tilsæt asparges og edamamebønner til pastaen de sidste 3 minutter. Hæld vandet fra og gem lidt. Lad pastaen dryppe af.

7. Vend pasta med sauce og laks og tilsæt lidt vand til konsistensen er god. 

mandag den 27. juni 2016

Nem Hverdagspasta med Pesto



Nem og velsmagende pasta med bacon, squash og tomater. Saucen er pesto, og retten kan laves på meget kort tid. Bruger du frisk pasta går det endnu hurtigere.

Nem Hverdagspasta med Pesto til 2 personer


Ingredienser:

100 g. pasta, fuldkorn
100 g. bacon i tern
1 courgette, små tern
125 g. cherrytomater, kvarte
2 spsk. pesto, rød eller grøn
revet parmesanost

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen.

2. Steg bacon på en tør pande til det er sprødt.

3. Tilsæt courgette og tomater og steg 2-3 min. 

4. Hæld et par spsk. pastavand ned til grøntsagerne og hæld resten fra pastaen. Vend også pastaen i retten. 

5. Vend pasta i og server drysset med parmesan. 


søndag den 26. juni 2016

Frikadeller med Krydderurter og Kartoffelsalat




Sommermad der egner sig til en middag i haven. Frikadellerne kan dog også sagtens laves om vinteren, men så ville jeg servere dem med en kålsalat og ovnstegte kartofler.

Frikadeller med Krydderurter og Kartoffelsalat til 2 personer


Ingredienser:

200 g. hakket svinekød
1 lille squash, groftrevet
2 forårsløg, finthakkede
1 fed hvidløg, knust
1 spsk. citronsaft
1 håndfuld basilikum, finthakket
1 håndfuld oregano, finthakket
salt og peber
olie til stegning

1 tsk. ahornsirup
2 tsk. citronsaft
2 tsk. olivenolie
salt og peber

300 g. kogte kartofler i tern
½ agurk, halve skiver
125 g. cherrytomater, halve
2 forårsløg, skiver
grøn salat

Fremgangsmåde:

1. Rør kødet sejt med ½ tsk. salt og tilsæt squash, hvor vandet er presset fra. 

2. Tilsæt forårsløg, hvidløg, citronsaft, basilikum og oregano og smag til med salt og peber.

3. Form 6 frikadeller og steg dem i olie. 

4. Pisk sirup, citronsaft, olivenolie, salt og peber sammen.

5. Læg kartofler, agurk, tomater og forårsløg i en skål og vend dressingen i.

6. Anret kartoffelsalaten på grøn salat og server med frikadellerne. 

lørdag den 25. juni 2016

Hjemmelavet Is med Rabarber og Hvid Chokolade




Jeg eksperimenterer en del med hjemmelavet is for tiden, og denne gang blev det prøvet med lækre bagte rabarber og hvid chokoladen. Smagen blev dejligt sommerlet. 

Isen laves traditionelt med piskefløde, og det kan du sagtens gøre, men ønsker du en lettere is, kan du erstatte al piskefløden med Maizena til piskning. Det fungerer perfekt, og isen smager stadig meget syndig.

Hjemmelavet Is med Rabarber og Hvid Chokolade til 6 personer


Ingredienser:

200 g. rabarber, meget små tern
50 g. rørsukker
4 æggeblommer
125 g. sukker
1 vanillestang
5 dl. piskefløde eller Maizena til piskning
100 g. hvid chokolade, gerne med knas eller nødder, grofthakket

Fremgangsmåde:

1. Vend rabarber med rørsukker og fordel på bagepapir i et ovnfast fad. Bag 20 min ved 150 grader. Køl helt af, gerne i køleskabet til næste dag.

2. Pisk æggeblommer, vanillekorn og sukker luftigt. 

3. Pisk fløden til skum og vend i æggende.

4. Vend rabarber (saften skal med) og chokolade i isen og sæt den i fryseren 30 min. Pisk isen igennem og frys igen 30 min. Gentag endnu en gang.

5. Hæld isen i en form beklædt med husholdningsfilm. Jeg bruger en 1½ liter rugbrødsform, men en springform er også god. Frys mindst 4 timer og tag ud af fryseren 15 min før servering. 





torsdag den 23. juni 2016

Pasta med Kylling og Pesto




Restemad behøver ikke være kedeligt, så næste gang du har en rest stegt kylling kan du prøve denne lækre italienske pastaret.

Pasta med Kylling og Pesto til 2 personer


Ingredienser:

100 g. pasta, gerne fuldkorn
100 g. hel spinat, optøet hvis frosset
2 spsk. pesto, grøn eller rød
½ spsk. olie
200 g. stegt kylling, i mindre stykker
150 g. cherrytomater, halve
revet parmesan

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen og hæld vandet fra.

2. Steg kylling og spinat i olie på panden til det er gennemvarmt.

3. Rør pasta, pesto, kylling og tomater i og varm kort.

4. Server med parmesan. 

fredag den 17. juni 2016

Peanutbutter Swirl Brownie






Super lækker brownie med en smag af USA. Opskriften er Leila Lindholms, og det i sig selv betyder, at det kun kan blive godt. 

Peanutbutter Swirl Brownie, 20 stykker


Ingredienser:

200 g. blødt smør
1,75 dl. sukker
1 spsk. vanillesukker
1 dl. kakao
½ dl. lys sirup
1 knsp. salt
4 æg
1,25 dl. mel
2 tsk. bagepulver

50 g. smør
1 dl. flormelis
175 g. peanutbutter
½ tsk. vanillesukker

100 g. salte peanuts

Fremgangsmåde:

1. Pisk smør, sukker og vanillesukker luftigt.

2. Pisk kakao, sirup og salt i.

3. Pisk æggene i et ad gangen.

4. Bland mel og bagepulver og vend det i dejen.

5. Smelt de 50 g. smør og pisk med flormelis, peanutbutter, salt og vanillesukker. Køl af 10 min.

6. Fordel chokoladekageblandingen i et ovnfast fad 20 x 30 cm foret med bagepapir.

7. Fordel peanutbutterblandingen derover med en ske. Træk en kniv rundt i kagen så de to typer dej blandes lidt.

8. Drys peanuts over og bag kagen ca. 30 min ved 175 grader. 




torsdag den 16. juni 2016

Karrykrydret Tofu Kedgeree




Kedgeree er en britisk fortolkning af en traditionelt indisk ret, og det smager fortrinligt. Hvis du ønsker en vegansk udgaver undlader du bare æggene. Retten er godt krydret, men du kan spare på chili og karry, hvis du ønsker en mildere udgave.

Karrykrydret Tofu Kedgeree til 2 personer


Ingredienser:

100 g. basmatiris
2 æg
1 spsk. olie
1 løg, finthakket
1 rød chili, finthakket
2 spsk. karry
2 knsp. cayennepeber
200 g. fast tofu i tern
4 forårsløg, det hvide finthakket, det grønne i ringe
1 potte persille, hakket

Fremgangsmåde:

1. Kog risene ti min og hæld vandet fra. Kog æggene til de er smilende.

2. Varm olien i en pande og steg løg, chili og det hvide fra forårsløgene i 5 min til det bliver blødt uden at tage farve.

3. Tilsæt karry og cayennepeber og steg 1-2 min.

4. Tilsæt risene med lidt vand og tofu. Varm igennem og krydr med salt og peber.

5. Rør forårsløg og persille i og fordel i to tallerkener. Læg kvarte æg øverst og server. 


onsdag den 15. juni 2016

Pasta med Pølser, Hvidløg og Oliven




Hverdagsmad til hele familien. Man kan sagtens servere en sund omgang pasta og pølser, hvis man vælger fuldkornspasta og fedtfattige pølser (f.eks. fra Rema1000)


Pasta med Pølser, Hvidløg og Oliven til 2 personer


Ingredienser:

100 g. pasta, gerne fuldkorn
4 pølser, gerne fedtfattige, skiver
2 rød peber, strimler
1 spsk. olie
2 fed hvidløg, finthakkede
2 forårsløg, finthakkede
10 oliven i skiver
salt og peber
25 g. revet parmesan
ketchup

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen.

2. Steg pølserne i olie til de er gyldne. Tag dem af panden og hold dem varme.

3. Steg peberfrugter på panden i 3 min. Tilsæt hvidløg og forårsløg og steg 3 min mere.

4. Vend pasta og oliven i retten og krydr med salt og peber.

5. Server med ketchup og revet parmesan. 

mandag den 13. juni 2016

Sandwich med Rygeost, Radiser og Spirer




En dejlig vegetarisk sandwich med sommersmag.

Sandwich med Rygeost, Radiser og Spirer til 2 personer


Ingredienser:

2 grove sandwichboller (f.eks. Vores Frokoststykker)
50 g. rygeost
2 tomater, skiver
4 radiser, skiver
1 håndfuld lucernespirer
salt og peber
1 potte dild

Fremgangsmåde:

1. Flæk bollerne og smør dem med rygeost.

2. Læg tomatskiver og radiseskiver taglagt på underbollerne.

3. Top med lucernespirer og krydr med salt og peber.

4. Læg klippet dild på toppen og læg overen på. Pak i film eller server.

søndag den 12. juni 2016

Tortilla med Ærtecreme og Kylling




Super nem aftensmad med masser af smag og sunde næringsstoffer.

Tortilla med Ærtecreme og Kylling til 2 personer


Ingredienser:

250 g. kyllingebryst
salt og peber
olie til stegning
1 squash i både
1 hjertesalat, snittet
2 forårsløg, fintsnittet
1 rød chili, finthakket
4 små tortillas, gerne fuldkorn

250 g. ærter
1 tsk. tahin (eller olivenolie)
1 dl. creme fraiche
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Blend ærter, tahin og creme fraiche og smag til med salt og peber.

2. Krydr kyllingen med salt og peber og steg i olie. Skær i lange strimler.

3. Steg squash i olie på en pande til de er møre med bid.

4. Varm tortillas pakket ind i stanniol i ovnen eller på brødristeren.

5. Smør tortillas med ærtecreme. Læg salat, forårsløg, chili, squash og kylling ovenpå og server.

fredag den 10. juni 2016

Hindbærmousse med Friske Bær




Dejlig mild hindbærmousse med friske hindbær. Smager sødt af sommer i haven.

Hindbærmousse med Friske Bær til 4 personer


Ingredienser:

saft af 1 citron
1 vanillestang, kornene
200 g. frosne hindbær
100 g. sukker
4 blade husblas
1 æggehvide
20 g. flormelis
2½ dl. piskefløde eller Maizena til piskning

100 g. friske hindbær
1 spsk. flormelis

Fremgangsmåde:

1. Varm forsigtigt citronsaft, vanillekorn, hindbær og sukker op i en gryde og rør til sukkeret er smeltet. 

2. Læg husblas i blød i koldt vand 10 min. 

3. Pres vandet af og læg husblasen i gryden med hindbær. Rør til den er helt smeltet. 

4. Blend hindbærmassen med en stavblender og hæld den igennem en fintmasket si, så kernerne sies fra.

5. Lad pureen køle til den er fingervarm.

6. Pisk æggehvide og flormelis til marengs og vend det i hindbærmassen.

7. Pisk fløden til skum og vend også denne i massen.

8. Fordel moussen i 4 portionsglas eller en skål og sæt på køl mindst 2-3 timer. 

9. Pynt med hindbær og drys flormelis gennem en si. 

torsdag den 9. juni 2016

Grillet Grøntsagssuppe med Bacon og Creme Fraiche




En rigtig dejlig, sommerlig suppe, som smager af ferie i Italien. Kan sagtens spises i sommerligt vejr i haven, men også når kulden trænger sig på om vinteren.

Grillet Grøntsagssuppe med Bacon og Creme Fraiche til 2 personer


Ingredienser:

4 modne tomater, store tern
1 rød peber, store tern
1 squash, store tern
1 løg, både
3 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 tsk. salt
1 pakke bacon i skiver
3 dl. grøntsagsbouillon
peber

2 dl. creme fraiche
1 håndfuld basilikum, grofthakket
brød

Fremgangsmøde:

1. Vend tomat, peberfrugt, squash, løg og hvidløg med olie og salt og fordel det på bagepapir i et ovnfast fad af metal.

2. Bag grøntsagerne 30 min ved 225 grader (eller grill dem på en grillbakke til de er helt møre).

3. Steg baconskiver sprøde og klip i mindre stykker.

4. Blend grøntsagerne med grøntsagsbouillon og smag til med peber og evt. mere salt.

5. Server suppen med creme fraiche, basilikum og brød.



tirsdag den 7. juni 2016

Dampede Hvide Asparges med Estragoncreme




Forsommeren er lige med asparges i mit hjem, og i år er jeg kommet godt i gang med også at bruge de hvide asparges. Denne tilbehørsret er super lækker til f.eks. fisk eller fjerkræ. 

Dampede Hvide Asparges med Estragoncreme til 2 personer


Ingredienser:

500 g. hvide asparges
1 lille løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 tsk. olie
1 dl. aspargesvand
1 dl. madlavningsfløde
1 tsk. maizena udrørt i lidt vand
3 stilke estragon, finthakkede blade 
1 tsk. sennep
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Skræl asparges og knæk enderne af. 

2. Kog asparges i letsaltet vand ca. 5 min. Tag asparges op og gem vandet. Hold asparges varme.

3. Sauter løg og hvidløg i olie til de er bløde.

4. Tilsæt aspargesvand og fløde og bring i kog. Jævn med maizena.

5. Tilsæt estragon og sennep og smag til med salt og peber.

6. Server asparges overhældt med creme som tilbehør til f.eks. fisk eller kylling. 


mandag den 6. juni 2016

Pita med Kebab og Yoghurtdressing




Man kan nemt selv lave noget, der minder om pizzariaets kebab. Det er både billigere og langt sundere.

Pita med Kebab og Yoghurtdressing til 2 personer


Ingredienser:

4 pitabrød, gerne fuldkorn

Kebab:
200 g. hakket oksekød
1 fed hvidløg, finthakket
½ spsk. mel
½ tsk. spidskommen
½ tsk. stødt koriander
1 spsk. finthakket persille
½ æg, sammenpisket
salt og peber
olie til stegning

Fyld:
1 hjertesalat, snittet
½ bdt. mynte
½ agurk, skiver
2 tomater, skiver
1 dl. græsk yoghurt
½ spsk. spidskommen
1 spsk. citronsaft
1 spsk. olivenolie
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Rør oksekød m. hvidløg, mel, spidskommen, koriander, persille og æg. Krydr med salt og peber.

2. Varm olie på en pande og steg en stor flad kødpandekage på begge sider. Lad det hvile lidt.

3. Rør græsk yoghurt sammen med spidskommen, citronsaft og olivenolie. Krydr med salt og peber. 

4. Varm pitabrødene og flæk dem. 

5. Skær kødet i strimler og fyld det i pitabrødene med salt, mynteblade, agurk, tomat og dressing. 



søndag den 5. juni 2016

Chokoladekage med Karamelcreme



Et foto taget i farten, så lad jer endelig ikke snyde af kvaliteten. Kagen er lækkert saftig og glasuren cremet af kondenseret mælk og chokolade. 

Chokoladekage med Karamelcreme, 20 stykker


Ingredienser:

250 g. smør
300 g. sukker
3 æg
200 g. mel
4 tsk. bagepulver
4 tsk. vanillesukker
50 g. kakao
1½ dl. mælk
100 g. grofthakket lys chokolade

Creme:
85 g. smør
200 g. kondenseret mælk
50 g. hakket lys chokolade

Fremgangsmåde:

1. Smelt smørret i en gryde og lad de køle 5 min.

2. Pisk smør sammen med sukker et par minutter.

3. Pisk æggene i et ad gangen.

4. Bland mel, bagepulver, vanillesukker og kakao og pisk det i dejen skiftevis med mælken.

5. Vend chokoladen i dejen og hæld den i en bradepande ca. 20 x 30 cm. beklædt med bagepapir.

6. Bag kagen ca. 30 min ved 175 grader til der kun hænger få fugtige dejkrummer ved en kødnål, når du stikker den i kagen.

7. Lad kagen køle af.

8. Smelt smør og sukker til cremen sammen i en gryde ved svag varme. Rør til sukkeret er helt smeltet.

9. Rør kondenseret mælk i og bring i kog. Fordel på kagen. 

lørdag den 4. juni 2016

Kyllingefrikadeller med Røgstuvet Spidskål




Frikadeller og stuvet hvidkål er en rigtig dansk klassiker, og her får du den i en lettere og mere moderne version med rygeost, soltørret tomat og pinjekerner.

Kyllingefrikadeller med Røgetstuvet Spidskål til 2 personer


Ingredienser:

Frikadeller:
200 g. hakket kylling
1 fed hvidløg, presset
1/4 potte purløg, klippet
1 spsk. hakkede, soltørrede tomater
½ æg, sammenpisket
1 spsk. mel
½ dl. mælk
1 spsk. pinjekerner
salt og peber
olie til stegning

Spidskål:
1 lille spidskål, snittet i 1 cm. brede strimler
1½ dl. mælk
1 tsk. majsstivelse udrørt i lidt vand
85 g. rygeost
salt og peber
3/4 potte purløg, klippet

300 g. små, nye kartofler
olie til stegning
2 spsk. finthakket persille
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Rør hakket kylling sammen med hvidløg, purløg, soltørrede tomater, æg, mel, pinjekerner, salt og peber. Rør mælk i lidt efter lidt og lad farsen hvile lidt.

2. Kog kartofler 12-15 min og hæld vandet fra.

3. Hæld kogende vand over spidskålen og lad den trække til den lige bliver blød. Lad den dryppe af i en si.

4. Form 4-6 frikadeller og steg dem i olie 4-5 min på hver side. 

5. Bring mælken i kog og jævn med maizena. Saucen skal være godt tyk. Krydr med salt og peber. Kog saucen igennem og lad den køle et par minutter. 

6. Rør rygeost og purløg i saucen og vend spidskål i. 

7. Varm lidt olie på en pande og vend kartoflerne heri et par minutter. Krydr med salt og peber og vend persillen i. 

8. Server frikadeller med kartofler og spidskål.