onsdag den 29. november 2017

Quinoasalat med Kylling og Blåbær




Nem salat til frokost eller til at tage med som madpakke.

Quinoasalat med Kylling og Blåbær til 3 personer


Ingredienser:

100 g. quinoa
½ spidskål (eller et lille), fint snittet
150 g. stegt kylling
1 grapefrugt
125 g. blåbær

1 spsk. olivenolie
1 spsk. æbleeddike
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog quinoa 15 min i letsaltet vand, hæld vandet fra og køl af.

2. Bland quinoa, kål og kylling og rør olivenolie og eddike i. Krydr med salt og peber.

3. Skær enderne af grapefrugten og skær skrællen af. Skær fileter ud af bådene og skær hver filet i 3 dele. 

4. Anret salaten i 3 plastbøtter eller på 3 tallerkener og fordel blåbær og grape ovenpå. 



mandag den 27. november 2017

Rødkålssalat med Granatæble




Rødkålssalat er lidt julet, og her frem mod december er de lækre til mange forskellige retter, f.eks. kylling, frikadeller eller en steg.

Rødkålssalat med Granatæble til 2 personer


Ingredienser:

½ lille rødkål, fintsnittet
1 lille granatæble
50 g. valnødder

1 spsk. olivenolie
½ spsk. æbleeddike
1 tsk. akaciehonning
saft fra granatæblet
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Rist valnødderne på en tør pande og hak dem groft.

2. Rør olie, eddike, honning og granatæblesaft sammen og krydr med salt og peber.

3. Vend kål med granatæblekerner, nødder og dressing og server.

lørdag den 25. november 2017

Butterbean Hummus




Hummus behøver ikke laves af kikærter. I denne version har jeg brugt butterbeans, og jeg har rørt den cremet med friskost. Den smager virkelig godt med grøntsagsstave og pitabrød.

Butterbean Hummus til 2 personer


Ingredienser:

1 ds. butterbeans, drænet, skyllet og afdryppet
1 spsk. citronsaft
1 spsk. olivenolie
vand
100 g. friskost naturel
½ håndfuld finthakkede krydderurter, f.esk. persille eller basilikum
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Blend butterbeans med cironsaft, olivenolie, friskost og krydderurter. Tilsæt evt. lidt vand. 

2. Blend glat og krydr med salt og peber. 

torsdag den 23. november 2017

Kyllingekrebinetter med Pastagratin og Squashsalat




Krebinetterne kan laves af svinekød, hvis man foretrækker det. Porrerne kan desuden suppleres med eller erstattes af f.eks. rodfrugter.

Kyllingekrebinetter med Pastagratin og Squashsalat til 2 personer


Ingredienser:

100 g. pasta, gerne fuldkorn
2 porrer, tynde ringe
1 dl. madlavningsfløde
50 g. gedeost, smuldret
2 spsk. revet parmesan

200 g. hakket kylling
1 æg, sammenpisket
1 dl. rasp

1 squash, meget tynde skiver
10 blade mynte, strimler
20 g. hasselnødder, hakkede
1 tsk. olivenolie
1 tsk. citronsaft

Desuden: salt, peber, olie

Fremgangsmåde:

1. Kog pasta i letsaltet vand. Tilsæt porrer, når der er 5 min tilbage af kogetiden. Hæld vandet fra og dryp af.

2. Form to krebinetter af kyllingekødet og krydr med salt og peber. Vend i sammenpisket æg og rasp og steg i olie ca. 5 min på hver side.

3. Vend squash og mynte med olivenolie og citronsaft. Krydr med salt og peber.

4. Steg nødderne på en tør pande til de er gyldne. 

5. Varm fløde og ost igennem i en gryde og krydr med salt og peber. Vend pasta og porrer i og fordel i et ovnfast fad. Drys med parmesan og grill i ovnen ca. 5 min.

6. Server krebinetter med pastagratin og squashsalat drysset med nødder.

tirsdag den 21. november 2017

Minestrone



Minestrone er en italiensk suppe med pasta og masser af grøntsager. Nogle gange er der også hvide bønner i. Grøntsagerne kan varieres i det uendelige.

Minestrone til 2 personer


Ingredienser:

3 gulerødder, små tern
1 stort løg, tern
3 fed hvidløg, hakket
½ spsk. olie
1 liter bouillon
1 squash, tern
200 g. cherrytomater, kvarte
150 g. palmekål eller grønkål, fintsnittet
100 g. suppehorn
saft og skal af ½ citron
salt og peber

2 spsk. pesto

Fremgangsmåde:

1. Steg gulerødder, løg og hvidløg i olie 2-3 min uden at det tager farve.

2. Tilsæt bouillon og bring i kog.

3. Tilsæt squash og cherrytomater og kog 10 min under låg ved svag varme.

4. Tilsæt palmekål og suppehorn og kog 3 min.

5. Smag til med citronsaft og -skal, salt og peber og server med en skefuld pesto. 

mandag den 20. november 2017

Laksefilet med Stegt Broccoli og Løgkompot




Stegt laks med masser af grøntsager. Her serveret med brød, men ris eller kartofler er lige så godt.

Laksefilet med Stegt Broccoli og Løgkompot til 2 personer


Ingredienser:

2 stykker laks
2 store løg, hakket
1 bdt. persille, hakket
1 broccoli, buketter
15 g. ingefær, hakket

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Steg løgene i olie ved jævn varme uden at de tager farve. De skal stege ca. 30 min. 

2. Steg broccoli og ingefær i olie til den er mør 10-15 min. Krydr med salt og peber.

3. Steg laksen få minutter på hver side til den er netop gennemstegt, men blank i midten. Krydr med salt og peber.

4. Rør persille i løgene og krydr med salt og peber. Varm igennem.

5. Server laks med løgkompot, broccoli og f.eks. brød



søndag den 19. november 2017

Pasta med Spinat og Røget Laks




Hurtig pasta til hverdagen. Her med spinat og røget laks. 

Pasta med Spinat og Røget Laks til 2 personer


Ingredienser:

150 g. pasta
150 g. røget laks, strimler
½ løg, finthakket
1 tsk. olie
1 spsk. hvidvinseddike
1½ dl. madlavningsfløde
300 g. frisk spinat, skyllet og snittet groft
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog pastaen i letsaltet vand.

2. Sauter løg i olie 3-4 min. 

3. Tilsæt hvidvinseddike og kog helt ind. Tilsæt madlavningsfløde, varm igennem og krydr med salt og peber.

4. Tilsæt spinat og varm til den falder sammen. 

5. Hæld vandet fra pastaen og vend i spinatsaucen sammen med laks. Server.



lørdag den 18. november 2017

Appelsinstegt Andebryst og Rissalat med Rødkål og Bønner




Julen nærmer sig, og det kan ses på udbudet i supermarkederne.  Denne hovedret er fuld af julede ingredienser, men uden smagen af jul. Andebryst med appelsin, rødkål og mandler. God decembermad, som ikke er tung.

Salaten bliver bedst med friske bønner, men bønner fra frost kan også bruges.

Appelsinstegt Andebryst og Rissalat med Rødkål og Bønner til 2 personer


Ingredienser:


1 stort eller to små andebryster
1 tsk. tørret rosmarin
salt og peber
1 usprøjtet appelsin

100 g. ris
200 g. bønner, nippede og evt. halverede
1/4 rødkål, fintsnittet
½ spsk. olivenolie

50 g. mandler
1 tsk. olie
salt

Fremgangsmåde:

1. Læg andebrystet i et ovnfast fad, rids fedtsiden, drys med salt, peber og rosmarin og skær halvdelen af appelsinen i tynde skiver og læg dem over andebrystet. Steg i ovnen 20-30 min alt efter tykkelse. 

2. Kog risene i letsaltet vand.

3. Kog bønnerne 3 min i letsaltet vand. Køl dem straks af i koldt vand.

4. Steg mandlerne 3-4 min i olie og krydr dem med salt.

5. Vend ris, rødkål og bønner sammen. Pres saften af den anden halve appelsin i sammen med olivenolie og bland godt. 

6. Server andebryst i skiver med rissalaten.


tirsdag den 14. november 2017

Linseburger med Tzatziki og Rodfrugtbiks



En velsmagende vegetarburger, som nemt gøres vegansk med sojayoghurt. Jeg serverede rodfrugt biks til, men det kunne lige så vel være en grøn salat.

Linseburger med Tzatziki og Rodfrugtbiks til 2 personer


Ingredienser:

100 g. grønne linser
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
½ dl. rasp
1 tsk. stødt spidskommen
1 tsk. stærk chilisauce

2 dl. creme fraiche eller sojayoghurt
½ agurk
1 tomat
1 fed hvidløg, presset

2 grove boller

300 g. rodfrugter i tern, f.eks. gulerødder og pastinak
½ citron, revet skal
1 potte persille, finthakket
1 spsk. rasp

Desuden: olie, salt, peber

Fremgangsmåde:

1. Kog linserne 25 min i letsaltet vand og lad dem dryppe af.

2. Halver agurken på langs og skrab kernerne ud. Skær i tynde skiver og vend med 1/4 tsk. salt. Lad det trække 20 min.

3. Rør creme fraiche med hvidløg og krydr med salt og peber.

4. Skær tomaten i både og fjern kernerne. Skær resten i små tern og vend i creme fraiche.

5. Steg løg og hvidløg i olie til det er blankt.

6. Steg rodfrugter i olie ca. 10 min.

7. Læg linser, løg, hvidløg og rasp i en minihakker sammen med spidskommen og chili. Krydr med salt og peber. Hak til en grov mos. Tilsæt evt. mere rasp. Konsistensen skal være fast nok til at forme bøffer.

8. Form to bøffer og steg i olie. 

9. Tør agurkerne med køkkenrulle og vend i creme fraichen.

10. Tilsæt citronskal, persille og rasp til rodfrugterne og krydr med salt og peber. Steg 2-3 min.

11. Læg boller sammen med linsebøffer og tzatziki. Server med rodfrugtbiks.




mandag den 13. november 2017

Laksefrikadeller med Krydret Rødkålssalat




Nemme og lækre laksefrikadeller med en krydret rødkålssalat. Spis retten som den er eller server groft brød til.

Skær laksen i meget små tern eller hak den i en minihakker.

Laksefrikadeller med Krydret Rødkålssalat til 2 personer


Ingredienser:

200 g. laks, hakket
1 tsk. salt
½ rødløg, finthakket
2 fed hvidløg, finthakket
10 g. ingefær, revet
1 æg, sammenpisket
3 spsk. rasp
2 spsk. finthakkede korianderblade
1 lime
salt og peber
1 spsk. olie

2 spsk. limesaft
½ spsk. brun farin
1 spsk. fiskesauce
½ spsk. olivenolie
1/4 rødkål, fintsnittet
3 gulerødder, revne
25 g. pinjekerner, ristede

Fremgangsmåde:

1. Rør laksen sej med salt.

2. Rør løg, hvidløg, ingefær og æg i. 

3. Tilsæt koriander og revet limeskal af ½ lime og krydr med salt og peber.

4. Rør rasp i og lad farsen hvile 10 min.

5. Bland limesaft, farin, fiskesauce og olie i en skål og rør rødkål og gulerødder i.

6. Tjek om farsen har den rette konsistens og steg frikadeller i olie 3-4 min på hver side.

7. Server frikadellerne med kålsalat drysset med pinjekerner og evt. brød.

søndag den 12. november 2017

Stegte Nudler med Peanut og Sojabidder





En lækker nudelret, der er nem at lave og smager godt. Gang opskriften op, så resten kan komme med som madpakke.

Stegte Nudler med Peanut og Sojabidder til 2 personer


Ingredienser:

100 g. fuldkornsnudler
50 g. soy4you bites
2½ dl. grønsagsbouillon
½ spsk. olie
200 g. gulerødder, tynde strimler eller revet
2 fed hvidløg, finthakket
½ porre, fintsnittet
½ kinakål, brede strimler
2 spsk. peanutbutter
2 spsk. sojasauce
1 spsk. sød chilisauce
1 potte koriander, hakket

Fremgangsmåde:

1. Kog nudlerne og hæld vandet fra. Gem lidt af kogevandet. Klip nudlerne lidt i stykker.

2. Overhæld sojabites med bouillon, læg en tallerken over skålen og lad dem trække 10 min.

3. Steg gulerod, hvidløg og porre i olie i en wok til det er mørt.

4. Tilsæt kinakål og steg et par minutter.

5. Tilsæt peanutbutter, sojasauce og chilisauce. Spæd op med kogevand fra nudlerne til retten er tilpas fugtig.

6. Hæld bouillon fra sojabites og vend dem i retten sammen med nudler og det meste af koriander. Varm godt igennem og server drysset med resten af koriander.

lørdag den 11. november 2017

Stegt Fisk med Kartoffelgratin og Spidskålssalat




Tilbehøret i denne ret kan serveres til nærmest hvad som helst. Jeg spiste stegt fisk til.

Stegt Fisk med Kartoffelgratin og Spidskålssalat til 2 personer


Ingredienser:

2 stykker hvid fisk, f.eks. torsk

2 bagekartofler, tynde skiver
1 løg, tynde skiver
½ potte timian, hakket
1½ dl. madlavningsfløde
2 spsk. rasp

½ spidskål, gerne rødt
1 appelsin, halve skiver
1 spsk. olivenolie
½ spsk. æbleeddike
½ tsk. sennep
25 g. tørrede abrikoser, tern
10 blade mynte, hakket

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Bland løg, kartofler og timian og krydr med salt og peber. Fordel i et ovnfast fad og hæld madlavningsfløde over.

2. Drys med rasp og bag 45 min ved 225 grader.

3. Bland spidskål med appelsiner og abrikoser.

4. Rør olivenolie, eddike og sennep sammen og krydr med salt og peber. Rør i salaten. Anret og drys med mynte.

5. Krydr fisken med salt og peber og steg i olie.

6. Server fisken med kartoffelgratin og spidskålssalat.


torsdag den 9. november 2017

Grønsagslasagne




Grønsagslasagne er en god måde at få brugt resterne i grønsagsskuffen. Her er den lavet med squash, porre og spinat, men også aubergine, peberfrugt og rodfrugter egner sig fint til retten.

Grønsagslasagne til 2 personer


Ingredienser:

150 g. fuldkorn lasagneplader
3 dl. tomatsauce
1 squash, tynde skiver
1 tsk. salt
1 porre, skiver
300 g. spinat, skyldet
30 g. revet parmesan
1 kugle mozzarella, tern

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Læg squash på et viskestykke, drys med salt og lad dem trække 20-30 min.

2. Steg porre mør i lidt olie. Tilsæt spinaten og steg til spinaten er faldet sammen. Krydr med salt og peber.

3. Skyld squashskiverne og tør dem med viskestykket.

4. Læg lidt tomatsauce i bunden af et ovnfast fad og dæk med lasagneplader, squash, porreblanding og lidt parmesanost.

5. Forsæt med at lægge ingredienserne lagvis og slut med tomatsauce.

6. Fordel mozzarella øverst og bag 30 min ved 200 grader.

onsdag den 8. november 2017

Falafler med Ærter, Pitabrød og Salat




Det er ikke før lykkes mig at lave gode falafler af kogte kikærter, men disse lykkes faktisk rigtig fint. De er lavet af helt almindelige kikærter fra en dåse, og de er ikke for smattede eller falder fra hinanden.

Falafler med Ærter, Pitabrød og Salat til 2 personer


Ingredienser:

1 ds. kikærter
 100 g. ærter, optøede
½ løg, grofthakket
2 fed hvidløg, kvarte
1 håndfuld grofthakket persille
½ tsk. salt
½ tsk. stødt spidskommen
½ tsk. stødt koriander
1/4 tsk. stødt chili
1/4 tsk. bagepulver
1 æg
1 spsk. citronsaft
3-6 spsk. mel
olie til stegning

1 fed hvidløg, presset
50 g. tahin
1 spsk. citronsaft
vand

2 grove pitabrød
½ salathoved, snittet
2 tomater, tern
½ agurk, tern

Fremgangsmåde:

1. Læg kikærterne i en minihakker og hak groft. 

2. Tag halvdelen af kikærterne op og gem dem.

3. Læg ærter, løg, hvidløg, persille, krydderier, bagepulver, æg og citronsaft i minihakkeren og blend til massen er jævn. 

4. Rør de grofthakkede kikærter i og tilsæt mel til dejen er som en tyk havregrød. 

5. Varm olie på en pande eller i et tykt lag i en lille grøde. Steg falafler i olien på begge sider til de er gennemvarme.

6. Rør tahin med hvidløg og citronsaft og rør vand i til dressingen har en fin konsistens.

7. Anret salat, pitabrød, falafler og dressing og server.

tirsdag den 7. november 2017

Sprød Vintersalat




Spis denne salat til frokost med brød til eller som tilbehør til aftensmaden. 

Sprød Vintersalat til 3-4 personer


Ingredienser:

1 lille broccoli, buketter
½ lille rødkål, snittet
½ tsk. salt
100 g. tørrede abrikoser, strimler
1 dåse kikærter, skyllede og afdryppede
50 g. solsikkekerner
½ rødløg, tynde halve skiver
10 g. revet ingefær
2 spsk. citronsaft
1 spsk. olivenolie

Fremgangsmåde:

1. Kog broccoli 2 min i letsaltet vand, hæld vandet fra og afkøl straks i koldt vand. Lad dem dryppe af.

2. Rør salt i rødkålen og lad den stå 10 min. Klem den blødere med hænderne.

3. Bland broccoli, rødkål, abrikoser, kikærter og solsikkekerner i en stor skål.

4. Rør rødløg, ingefær, citronsaft og olie sammen og vend det i salaten. 



mandag den 6. november 2017

Frokostsalat med Æg og Ost




En dejlig vegetarisk salat, som egner sig rigtig fint til madpakken. Jeg bruger vegansk ost, primært fordi jeg faktisk synes det smager rigtig godt, men brug det, du har lyst til. Salaten kan evt. tilsættes tun eller skinke, hvis man ønsker.

Server brød til salaten.

Frokostsalat med Æg og Ost til 2 personer


Ingredienser:

½ hoved salat, snittet
2 gulerødder, revne
75 g. cherrytomater, halve eller kvarte
50 g. revet ost
2 æg, hårdkogte

1 spsk. olivenolie
½ spsk. æbleeddike
½ tsk. tørret oregano
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Anret salat, gulerod og tomat på to tallerkener eller i to plastbøtter

2. Hæld dressing over og fordel kvarte æg og ost øverst. 

3. Server med brød.

søndag den 5. november 2017

Nudelsuppe med Kylling




En nem og hurtig efterårsret, som hele familien kan lide.

Nudelsuppe med Kylling til 2 personer


Ingredienser:

1 porre, skiver
3 gulerødder, skiver
1 spsk. olie
125 g. champignon, skiver
2 fed hvidløg, finthakket
10 g. ingefær, revet
7,5 dl. hønsebouillon
125 g. nudler, gerne fuldkorn
200 g. kogt eller stegt kylling, tern
1 spsk. limesaft
salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Steg porre og gulerødder 3-4 min i olie.

2. Tilsæt champignon, hvidløg og ingefær og steg yderligere 3-4 min.

3. Tilsæt hønsebouillon og bring i kog.

4. Tilsæt nudler og kog til nudlerne er møre.

5. Tilsæt kylling, varm igennem og smag til med limesaft, salt og peber.


lørdag den 4. november 2017

Mousaka med Linser og Grønsager



Mousaka laves traditionelt med hakket kød, men her er den tilberedt med puylinser og grønsager. 

Mousaka med Linser og Grønsager til 2 personer


Ingredienser:

80 g. puy linser
1 løg, hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 tsk. tørret oregano
1/4 tsk. kanel
½ ds. hakkede tomater
½ terning grønsagsbouillon
4 dl. vand
200 g. sød kartoffel, tynde skiver
1 lille aubergine, tynde skiver
salt og peber

1½ dl. creme fraiche
1 æg
25 g. revet parmesan
2 tomater, skiver

1. Put linser, vand, løg, hvidløg, oregano og kanel i en gryde, bring i kog og kog 10 min.

2. Tilsæt bouillonterning, hakkede tomater, sød kartoffel og aubergine og kog 20 min.

3. Pisk creme fraiche, æg og parmesan sammen.

4. Krydr linseretten med salt og peber og hæld den i et ovnfast fad. Fordel cremefraicheblandingen ovenpå og læg tomatskiver øverst.

5. Bag 25 min ved 200 grader og server.


fredag den 3. november 2017

Grønsagscurry med Rød Karry




Denne ret kan nemt tilsættes enten Tofu eller Kylling, hvis man vil tilsætte lidt mere protein. Men den er også super lækker, som den er.

Grønsagscurry med Rød Karry til 2 personer


Ingredienser:

1 løg, hakket
200 g. sød kartoffel, tern
100 g. grønne bønner, halve
150 g. cherrytomater, kvarte
1 lille dåse kokosmælk, gerne light
1 spsk. rød karrypasta
1 spsk. limesaft
2 spsk. sojasauce
100 g. jasminris

Desuden: olie, salt og peber

Fremgangsmåde:

1. Kog risene 10 min, hæld vandet fra og lad dem hvile til resten er færdigt.

2. Steg løg og sød kartoffel 5 min i olie.

3. Tilsæt bønner og tomater og steg et par min.

4. Tilsæt kokosmælk og karrypasta og bring i kog. Kog under låg 10 min. 

5. Tilsæt limesaft og sojasauce, smag til og server med ris.